Hopp til innhold

Side:Kielland - Samlede Værker 2.djvu/295

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

meget af; men saa skal ogsaa du indrømme, at saadant noget bruger man dog virkelig ikke nutildags.“

Han svarede ikke og lukkede Bordet igjen.

„Nei — ved du, hvad det smukkeste er, jeg har seet her i Huset?“ — spurgte Clara, mens hun ordnede sit Haar foran Speilet.

„Formodentlig dig selv?“

„Aa — skal du nu være uartig?“ — der lagde sig strax en stram Rynke ved Munden.

„Nei — nei —“ raabte han leende; „det faldt mig bare i Munden ved at se dig i Speilet, for du er virkelig det smukkeste og sødeste i Huset“ — og efter mange saadanne Ord med Kys lod hun sig forsone og vedblev:

„Det smukkeste, jeg hidtil har seet, er virkelig din Far.“

„Ja ikke sandt! —“ raabte Abraham glad, „er det ikke en herlig Mand.“

„Der er virkelig noget distingveret ved ham“; det er en Mand, man selv inde i Byen vilde blive opmærksom paa.“

„Ja det tror jeg s’gu nok,“ smaalo Abraham overlegent.

Nu troede hun strax, at han tænkte paa hendes lille vindtøræ Fader og tilføiede:

„Du ligner vist mest din Moder — Abraham?“

„Mon det skulde være en liden Spids?“

„En Spids? — min Gud, hvorledes kan du falde paa det? — din Mor, som du jo holdt saa meget af!“

„Javist — det faldt bare saa underligt, efterat du netop havde rost Far saa stærkt.“

„Hør Abraham! du er virkelig temmeligt irriterende med din Mistænksomhed —“

„— mistænksom jeg! — men Kjære! hvor kan du paastaa —“

„Jo du er; du er uhyre mistænksom; bestandig tror du, de mest uskyldige Ord —“

„Aa Snak! lad os nu ikke gjøre vor Indtrædelse i Huset med Tøv og Misforstaaelser; komm Clärehe! zu Bett!“ — og han tog hende muntert om Livet og bar hende halvt til Soveværelset; men hun strittede imod og vilde ikke slaa ind paa Spøgen.

Men da hun kom ind i det svagt oplyste Paaklædningsværelse og siden i Sovekammeret, blev hun blød om Hjertet.

Der var saa mange Ting, som Frøkenerne Meinhardts tarvelige Sovekammer aldrig havde kjendt; og der var en Luxus og en Smag i Udstyret af det hele, som fuldstændigt imponerede hende.

Hun kyssede sin Mand og sagde: „Saadant et Soveværelse har jeg altid ønsket mig.“