Side:Kielland - Samlede Værker 2.djvu/242

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


„Jo, men det er ingen Aftale.“

„Men du har ogsaa været enig med mig; du har aldrig sagt et Ord imod.“

„Jeg har aldrig spildt et Ord paa Sagen, saalænge den ikke forelaa. Men du maa paa din Side vist indrømme, at du ifølge dit Kjendskab til mig kunde være fuldt og fast overbevist om, at jeg vilde, Gutten skulde konfirmeres overensstemmende med Skik og Brug.“

„At du kan komme med Skik og Brug — Carsten! i saa alvorlig en Sag.“

„Lad os prøve at tale om denne alvorlige Sag uden Heftighed — kjære Wenche; thi Heftighed kommer der aldrig noget godt ud af. Betænk altsaa, om du har Ret til at sætte din Søn i et Undtagelsesforhold, som paa mange Maader vil være ham til Plage og Hindring i Livet.“

„Det er netop den store Velgjerning, jeg vil vise min Søn, at gjøre ham til en Undtagelse blandt alle de andre Hyklere og Løgnere.“

„Store Ord — lille Wenche! du synes mig at mene, at din Søn ikke kan være og aldrig kan blive andet end et Stykke af dig selv.“

„Hvad mener du?“

„Hlar du aldrig tænkt dig den Mulighed, at Abraham kunde blive kristen? Ja — jeg ved, hvad du vil sige: du tror nu engang ikke stort paa min Kristendom; men kan du ikke forestilte dig, at Abraham maaske kunde blive en oprigtig Kristen?“

„Jo“ — svarede Fru Wenche tankefuld og saa hen for sig; „det har jeg mangengang tænkt paa; og du maa ikke tro, jeg vilde modarbeide det eller betragte det som nogen Ulykke for ham eller os. Det er jo netop Oprigtigheden, som er alt for mig. Halvhed, Løgn og Hykleri — det er det, jeg vil prøve at holde ude af min Søns Liv.“

„Ja, men naar du vil fuld Oprigtighed, saa maa du ogsaa indrømme fuld Frihed.“

„Det gjør jeg ogsaa; han maa gjerne vælge —“

„Nei — undskyld! du indrømmer ham ikke fuld Frihed til at vælge, naar du udelukker ham fra — eller lade ham springe over et Udviklingstrin, som hele den øvrige Ungdom faar gjennemgaa.“

„Men selve dette Udviklingstrin — som du kalder det, er jo netop Porten til Løgnen: — det er min faste Tro.“

„Det tvivler jeg ikke paa — Wenche! der kan vist ogsaa være adskilligt at indvende mod Konfirmationen; men her er nu ikke Tale om din Tro, hellerikke om min, men om Abrahams. Det er