„Kan være og kan ikke være. Hans Fars Firma er ikke meget
anset; det engelske Hus, som der altid tales om, har endnu ikke
tegnet noget Beløb —“
„Ja, men du betænker ikke alle Fordelene ved Stedet; Mordtmann, som selv har bestyret en saadan Indretning i England og som —“
„Har du nylig talt med den unge Mordtmann?“
„Ja han gjorde Visit i Formiddag. Og da fortalte han mig, at det ikke var ham muligt at faa tegnet Aktier, før du vilde gaa i Spidsen.“
„Ah! nu begynder jeg at forstaa! — og saa var Hr. Mordtmann saa udspekuleret fin —“
„Fy Carsten! altid tror du, Folk er ligesaa beregnende som du selv. Han sad her og fortalte mig det hele ganske naturligt, og det faldt da vist hverken ham eller mig ind, at jeg skulde blande mig i de Ting.“
„Aa Michal Mordtmann — han er nu en —“
„Jeg kan se paa dig, at du vil sige: en Bergenser,“ sagde Fru Wenche lidt bittert.
„Noget lignende — ja!“ svarede Professoren: „forresten, naar du ønsker at deltage i dette Foretagende, saa Gud bevars! jeg skal saamænd tegne saa mange Aktier, du vil; Pengene ere jo dine.“
„Uf Carsten! — du ved, jeg ikke vil, du skal komme med det! — jeg vil ikke have noget med de Pengesager; jeg vil ikke paa nogen Maade, at du skal kjøbe Aktier for min Skyld.“
Fru Wenche blev snart heftig i Samtalen; men da blev hendes Mand altid mere dæmpet.
„Jo saamænd skal du have Aktier — lille Wenche! jeg ser godt, du har Lyst paa dem; saa beholder vi ogsaa den kjære Hr. Mordtmann.“
Abraham sad og saa hemmeligt fra den ene til den anden. Han forstod ikke; men han saa, hvad han saa ofte havde seet, at Moderen var heftig og Faderen blid og venlig.
Om Eftermiddagen skulde han som sædvanligt læse med lille Marius; men han havde saa liden Lyst. Det var i de første Dage af Mai, og de repeterede i alle Fag til denne forfærdelige Hovedexamen, som skulde afgjøre lille Marius’s Skjæbne.
Derfor sad han ivrig ved Bøgerne; men Abraham havde saa liden Lyst. Solen skinnede paa det nye Stikkelsbærgrønt nede i Haven, og oppe i Himmelen var der ikke en eneste Sky.
Abraham sad bare og gjorde Kommers baade med Græsken og Mathematiken til Marius’s store Forskrækkelse; tilslut begyndte
