Klassen bøiede sig under Uveiret, skjønt de var jo vant til det;
men lille Marius fortsatte skjælvende sin Oplæsning og fik en Masse
Skjænd, fordi han ikke skreg høit nok.
Det var uheldigt for Marius, at Rektor havde læst Latin i de to foregaaende Aarsklasser; for nu vilde aldrig Aalbom indrømme, at Rektor havde bragt den lille Gottwald saa overordentlig vidt; men paa den anden Side var han ængstelig for, at Rektor skulde ville paastaa, at hans Yndling var gaaet tilbage, siden han kom under Aalbom.
Derfor fordrede han alt af Marius, men havde aldrig nogen Ros for ham.
Adjunkten gik op og ned i Klassen som et Rovdyr lurende paa en Feil at kaste sig over; han var ualmindeligt lang og tynd og dertil nærsynet, hvorfor hans kjære Disciple aldrig kaldte ham andet end Blindtarmen.
Marius anstrængte sig og kom igjennem; men da han var færdig, var han ogsaa saa udtømt, at han næsten sov.
Timen gik med Skjænd og Spektakel, og saa var der da bare en igjen. Den sidste Time blev anvendt til latinsk Stil. Aalbom gav dem et Stykke i Henrichsens Opgaver og satte sig paa Kathederkrakken, for at dingle med Benene og glo ud i Luften.
Der var ikke meget tilovers i nogen af dem til at brygge en latinsk Stil paa; de fleste skrev hen i Veir og Vind og Marius ogsaa, saa det blev nok en vakker Stil.
Men saa var da endelig Skolen forbi, og selv de blegfinnede Latinere var lidt livligere idag, da de gik ud af Gaarden, fordi det var Lørdag.
Sild, sød Suppe og Pandekager —— ingenting kunde smage bedre; thi det var Lørdagsmad for hele Byen.
Det klarnede virkelig op og blev en klar Frostaften med Maaneskin, saa at 4de Latin spaserede med de halvvoxne Smaapiger, mens yngre Kammerater gik i Flok og sang og skubbede hverandre ind paa de elskende, naar de gik forbi.
Men Abraham og Marius vandrede Arm i Arm og foragtede alt; af og til stansede Abraham og løftede sin knyttede Næve mod Provsten Sparres fredelige Bolig, hvor han vidste, at Telegrafisten besøgte hans fordums.
Om Aftenen var Marius buden til Abraham; Professorens vare i Selskab. De havde alle Stuerne til sin Raadighed, og tilaftens fik de varm Pølse og Ølost.
Og ingenting til imorgen! ingenting at læse; sove som en fri Mand til Klokken ti!
