Side:Kielland - Samlede Værker 2.djvu/190

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Alle havde knebet i den og lugtet paa den; alle havde spurgt om Prisen, og alle havde faaet vide den.

Som Lærer var hans Princip dette: „Menneskene kunne inddeles i to Slags: de, som kan lære Mathematik, og de, som slet ikke kan. Og jeg paatager mig i Løbet af en Maaned at afgjøre, om en Gut kan lære Mathematik eller ikke.“

Ud fra denne Theori drev han de dygtige meget vidt frem; Resten lod han med god Samvittighed ligge.

Overlæreren slog Støv af Kathederet med sit Silketørklæde, før han tog Plads; Marius sad og skjalv i Stilheden, mens han saa efter i Lommebogen.

Men Broch blev raabt frem. Marius kunde næppe tro paa sin Lykke; det saa ud, somom Abel vilde begynde ovenfra, saa kunde han kanske slippe idag ogsaa.

De var nylig begyndt paa Ligninger af første Grad med en Ubekjendt, og lille Marius havde taalmodig fulgt med gjennem mangfoldige Exempler, for at finde dette x.

Han havde hørt dem sige, at nu var det fundet og seet dem stryge ud af Tavlen, — ja hvad mere var, han havde endogsaa selv alle Exemplerne opskrevne i sin Bog, og dog forblev denne ene Ubekjendte ham lige fiern og fremmed.

Han holdt Øie med dette x; han skrev troligt op, hvorledes det blev jaget som en Ræv fra Linie til Linie med Multiplikationer, Forkortninger, Brøker og al Verdens Djævelskab efter sig, indtil det arme udmattede Dyr endelig blev drevet alene over til venstre Side, og saa viste det sig, at dette frygtelige x var ikke andet end et ganske fredeligt Tal — for Exempel 28.

Marius kunde omsider tilnød forstaa, at x kunde have forskjellig Værdi i de forskjellige Exempler. Men hvad man saa skulde med dette x? hvortil alle disse Omsvøb — hvorfor jage Tavlen ned over Stok og Sten efter denne ene Ubekjendte, naar det ikke var andet end for Exempel 28 — kanske bare l5? — nei det kunde lille Marius virkelig ikke begribe.

Alligevel tog han sin Exempelbog og skrev meget omhyggeligt op det Stykke, som Broch fik at regne:

„Pythagoras blev adspurgt, hvor mange Disciple han havde. Den vise Mand svarede: „Halvdelen studerer Filosofi, Trediedelen Mathematik, og de øvrige, som øve sig i at tie stille, udgjøre tilligemed de 3, jeg fik forleden, Fjerdeparten af dem, jeg havde tilforn.“

Hvor mange Disciple havde Pythagoras, før han fik de 3 sidste?“.