Marius fik sit Lommetørklæde igjen og begyndte meget flau at
knytte Knuderne op; alligevel maatte han en og anden Gang skjule
sin Latter; han fandt det saa umaadelig morsomt, da Abraham
kastede Rotten.
Adjunkten saa paa Klokken; Timen var næsten ude; han lagde de kjære Fjerpenne tilside, blæste Kathederet rent, knipsede Kniven sammen og tog fat paa Bogen.
„Nu Tolleiv! — du kan jo ingenting, aldrig kan du noget. — Saa du da — Reinert! kan du nævne mig Byer i Belgien efter Bryssel — Namür er ogsaa nævnt, naa — flere Byer, flere Byer! Du hellerikke? — nei naturligvis; I er af samme Surdeig allesammen dernede. Saa du da — Sørensen! flere Byer i Belgien efter Bryssel! — naada! — saa!“
„Klokken har slaaet,“ meldte Pedellen i Døren.
„Ja se deri saaledes gaar detl — her sidder vi Time efter Time og kaster vor Tid bort paa de Dovendyrene dernede, som ikke vil lære noget; der er ikke andet, som frugter paa Jer end tørre Bank, og det skulde I have, om jeg fik raade.“
Dermed gav han dem alle i en Fart deres Firtal, og raabte gjennem den Larm, som nu reiste sig i Klassen: „næste Gang til Floder i Frankrige.“
„Floder i Frankrig“, gjentoges nedover Klassen. Duxen satte et lidet Mærke med Neglen i sin Bog; Abraham lagde en stor Bret; to Brødre, som vare fælles om en Bog, løb urolige omkring for at faa rigtig nøiagtig Underretning om, hvor langt de skulde have.
„Til Floder i Frankrig“ — raabte Reinert og slog med Vilje en stor Blækklat i sin Bog til Mærke, derpaa lukkede han Bogen, forat det skulde kline sig rigtig godt udover.
Lille Marius saa paa ham med Skræk og Beundring.
Fra tolv til et skulde Klassen deles. Realisterne, hvortil selvfølgelig hørte hele nederste Bænk, blev igjen, for at læse engelsk; medens Latinerne samlede sine Bøger og drog over til den anden Skolebygning.
De lavere Klasser, som var der, slap nemlig af Skolen Klokken tolv, saa at Latinerne tog et af deres Rum i Besiddelse i den sidste Time. Med Abraham i Spidsen banede de otte-ti Latinere sig Vei gjennem Mylderet af de smaa, som strømmede ud i Gangene og Trappen.
„Fi donc!“ raabte Abraham, da de endelig naaede det Værelse i anden Etage, som de skulde have; „her maa luftes ordentlig ud efter Stinkdyrene.“
