„Hvorledes — om jeg tør spørge — vilde Hr. Kandidaten have
Hundeskatten beregnet?
„Naturligvis efter Vægt,“ svarede Hr. Viggo Hansen uden Betenkning.
De gamle Grosserere og Kommunemænd lo saa godt over denne Idé med at veie Hundene, at den nedre Halvdel af Bordet, hvor der fremdeles kastedes ivrigt med urokkelige Formeninger, blev opmærksom og slap sine Formeninger, for at høre efter Samtalen om Hundene.
Og Spørgsmaalet: om man kan kalde en Dame for en fin Dame — en rigtig fin Dame, om hvem det er bekjendt, at hun paa et Dampskib har lagt sine Fødder op paa en Tabouret — smaa Sko, udsyede Strømper — det blev ogsaa liggende uløst i Luften.
„De synes at vsre en ligefrem Hader af løse Hunde — Hr. Kandidat“ — sagde hans Borddame endnu leende.
„Jeg skal sige Dem — Fru Hansen!“ raabte Doctoren over Bordet, „han er saa gyselig bange for Hunde.“
„Men en Ting,“ fortsatte Fru Hansen, „en Ting maa De dog indrømme — Hr. Kandidat! at Hundene alle Dage har været Menneskets trofaste Ledsager?“
„Ja — det er sandt — Frue! og jeg kunde fortælle Dem baade, hvad Hunden har lært af Mennesket og Mennesket af Hunden.“
„Aa fortæl — fortæl!“ — raabtes der fra flere Kanter.
„Med Fornøielse! — for det første har Mennesket lært Hunden at logre.“
„Det var dog høist besynderligt,“ raabte gamle Bedstemor.
„Dernæst har Hunden tilegnet sig alle de Egenskaber, der gjør Menneskene lave og upaalidelige: krybende Smiger opad og Raahed og Foragt nedad; den snevreste Vedhængen ved sit eget og Mistro og Fiendskab mod alt andet. Ja saa lærvilligt har det ædle Dyr været, at det endog forstaar den rent menneskelige Kunst: at bedømme Folk efter Klæderne; velklædte Folk lader den gaa, men de pjaltede ryger den lige i Læggen.“
Her blev Kandidaten afbrudt af et mangestemmigt Mishagsraab, og Frøken Thyra knyttede forbitret sin lille Haand om Frugtkniven.
Men der var dog nogle, som vilde høre, hvad saa Mennesket havde lært af Hunden, og Hr. Viggo Hansen fortsatte — stadigt ivrigere og bitrere:
„Mennesket har lært af Hunden at sætte Pris paa den næsegruse, ufortjente Dyrkelse. Naar hverken Uretfærdighed eller Mishandling nogensinde har mødt andet end denne evigt svingende
