Side:Kielland - Samlede Værker 2.djvu/150

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

naar han iagttog den store Ugenerthed, hvormed Hundene opførte sig paa Gaden, var det ham en sand Fornøielse at kaste sig med Strenghed over en ulykkelig Mandsperson og notere bans fulde Navn og Adresse, fordi han havde tilladt sig at kaste en Konvolut i Rendestenen. —

II.

Sent udpaa Høsten var der Middag hos Grossereren; Familien var fiyttet ind fra Landet for længe siden.

Samtalen flød længe mat og afbrudt, indtil den pludselig løstes og blev til en vild Fos. Thi nede fra den Kant af Bordet, hvor Fruen sad, var det Spørgsmaal dukket op: om man kunde kalde en Dame for en fin Dame — for en rigtig fin Dame, om hvem det var bekjendt, at hun paa et Dampskib havde lagt sine Fødder op paa en Tabouret — smaa Sko, udsyede Strømper.

Og — underligt nok, somom hver især i Selskabet havde tilbragt sit halve Liv med at overveie dette Spørgsmaal, kastede Alle sine fuldtfærdige, urokkelige Meninger paa Bordet; de urokkelige Formeninger tørnede mod hinanden, faldt ned, toges op igjen og kastedes igjen med øgende Iver.

Oppe ved den anden Ende af Bordet deltog de ikke i denne livlige Samtale. I Nærheden af Værten sad mest ældre Herrer, og hvor brændende deres Damer end kunde ønske at give hint Spørgsmaal den afgjørende Løsning ved at udtale sin urokkelige Formening, maatte de dog opgive det, fordi den livlige Samtales Brændpunkt var nogle unge Kandidater helt nede ved Fruen, og Afstanden var for stor.

„Jeg synes ikke, jeg ser det store gule Bæst idag,“ sagde Kandidat Viggo Hansen i sin grætne Tone.

„Nei desvserre! — Trofast er her ikke idag. Stakkels Fyr! — jeg har været nødt til at anmode ham om at gjøre mig en ubehagelig Tjeneste.“

Grossereren omtalte altid Trofast som en agtet Forretningsven.

„De gjør mig ganske nysgjerrig. Hvor er dog det søde Dyr?“

„Aa — kjære Frue! — det er s’gu en kjedelig Historie — er det. For — ser De — ude paa vort Kullager paa Kristianshavn er der stjaalet.“

„Ih — men Gud forbarme sig! — stjaalet!“

„Formodentlig har Tyverierne gaaet isvang gjennem et længere Tidsrum.“

„Har De da bemærket, at Beholdningen formindskedes?“