Arme, saa han blev endda værre udklint med Ler og sagde: „Det var et Satans vakkert Fnientimmer!“
Det syntes Loppen var mageløst kjækt sagt, og hun følte sig stolt og smigret. Sagte listede hun sig bort, for at nyde sin Triumf i Stilhed.
Alligevel maatte hun snart tilbage igjen; men saa ringede just Middagsklokken. Arbeiderne strømmede ud af Gangene og ned til Søen, for at vaske sig lidt for Middagen; og en liden Gutunge kom, for at hente Else. Hun skulde spise med Madamen i Formandens Hus.
Om Eftermiddagen havde Madamen endel Sygebesøg at gjøre paa de nærmeste Gaarde, og Else skulde være med. Men hun viste sig saa tankeløs og ubehændig, at Mam Späckbom blev sint og sagde, det var bedre, hun gik sin Vei.
Loppen lo og løb lige ned til Teglværket igjen. Klokken var henimod fire. Saasnart Svend saa hende, erklærede han, at han vilde slutte for idag. De andre vilde, han skulde holde paa, til det almindelige Tal var naaet; men han slængte Formen og gik, for at pynte sig.
Kammeraterne knurrede; men lod ham raade; de vidste, han kunde være ligesaa stridig en enkelt Gang som godmodig ialmindelighed; og desuden var der Fanteblod i Svend, det vil sige, han var af Taterne, og de er farlige at ærte.
Da han en Stund efter fremstillede sig for Else i ren Krave, blaa Klædesklær og rund Hat, vilde hun lidet kjende ham igjen. Hun var aldeles betagen af hans Deilighed. Alligevel mærkede hun snart, at han var mere klodset og landlig end hun havde troet, og det varede ikke mange Minutter, inden hun følte sig helt overlegen.
Efterat hun havde spurgt ham om forskjellige Ting, tilbød han sig at vise hende omkring paa Værket. Og nu fik han Munden mere paa Gang; ja han lo endogsaa et Par Gange af hende, naar hun var altfor dum.
De gik nu sammen gjennem de lange Gange, medens han forklarede hende alt, hvad de saa; helt oppaa Ovnen førte han hende, hvor hun fik kige ned til de glødende Mursten, som vare under Brønding.
Alt dette morede Loppen, ligesom alt idag var morsomt. Bare at gaa ved Siden af ham og here ham snakke var en Fornøielse; og at hun ikke forstod Halvdelen af det, han forklarede hende, det passede netop til denne forunderlige Dag med alle de nye Indtryk og nye Drømme.
