St. Petri Menighed skulde egentlig være hans store Entré. Nu følte han allerede Vanskelighederne; denne Secretærpost — hvad skulde han dog gjøre med den? Men som han sad og vred sig i alle disse Betænkeligheder, blev der banket paa Døren, og Frøken Falbe traadte ind.
Efter en flygtig Hilsen til Fru With begyndte han kort og fyndigt — henvendt til det samlede Selskab: „Jeg har hørt, at her dannes en Forening for at redde unge Piger; og da jeg tænkte, at her kunde blive Rift om Pladserne, vilde jeg skynde mig at anbefale en ung Pige, som i høi Grad trænger til at reddes ud af sine Omgivelser. De kjender hende vist ogsaa — Fru Bentzen! — det er den lille Else hos Madam Späckbom.“
Fru Bentzen rystede sig og børstede en Traad af sin Kjole; — jovist kjendte hun hende; Alverden kjendte jo den lille fordrevne Tingest; men hun maatte jo rigtignok tilstaa at —
Ogsaa flere af de andre Damer mumlede og hviskede til hinanden; men Konsul With var saa uforsigtig at raabe: „A — De mener Loppen — Frøken Falbe! — en nydelig — hm! hm!" Det hjalp ikke, at han hostede; Strygebrættet sendte ham et Blik, og Fru Garman lo aabenbart bag sin store Vifte. Men Frøken Falbe fortsatte sin Anbefaling, idet hun skildrede alle Fristelserne ved Livet i Arken.
„At Frøken Falbe kan holde ud at bo i et saadant Hus —“ sagde Strygebrættet ud i Luften.
Frøkenen tvang sig til at tie. Men da ingen syntes at ville svare noget, sagde den lille Politimesterfrue: „Undskyld! — jeg er jo endnu saa fremmed; men bor den omtalte unge Pige indenfor St. Petri Menigheds Grænser?“
Dette skarpsindige Spørgsmaal gjorde et saa godt Indtryk paa Kapellanen, at han bestemte at hun skulde have Secretærposten. Imidlertid blev det snart bragt paa det rene, at Arken virkelig laa indenfor St. Petri Menigheds Grænser, og der opstod atter en liden pinlig Pause. Thi allesammen vilde gjerne være mod Frøken Falbe, men ingen vidste, hvilke Indvendinger de skulde finde paa.
Da sagde Kapellanen: „Undskyld Frøken Falbe! — men da De kjender denne Forenings Formaal, ved De ogsaa, hvilke Mennesker i Samfundet vi gaar ud paa at redde. Tillad mig derfor et Spørgsmaal: Er den af Dem anbefalede Pige en falden Kvinde?“
„Det ved jeg ikke —,“ svarede Frøken Falbe hurtigt og blev rød; men strax efter tilføiede hun roligt: „hun er ikke mere end sytten Aar, og netop derfor haabede jeg, at hun kunde reddes. Thi efter de Omgivelser, hvori hun voxer op, synes det mig næsten
