Han havde en bred overlegen Tone og velformede Avissætninger, og da han følte sig som Situationens Herre, slog han om sig med en Mængde fremmede Ord og latinske Sententser, idet han udviklede, at alle de tilstedeværende vare Dele af det store Statsmaskineri, offentlige Funktionærer, Led i den Kjæde af Mænd, „til hvem Nationen skuer op med Tillid og Ærefrygt“.
Herfra tog hans Tale et høiere Sving, medens han kortelig udviklede „Embedsværkets“ Betydning for Landet, og det var idet han bestandig steg høiere og høiere, at han naaede „Systemets Spidse“ og sluttede med et høitideligt: „Mine Damer og Herrer! – Hans Majestæt Kongens Skaal!“
Skaalen blev drukket med Begeistring. Frøken Eveline betragtede Redaktøren fra Siden; men hun kunde ikke blive klog paa, om han virkelig var høitidelig eller om han bare gjorde Nar af hele Stadsen.
Nu optraadte Høiesteretsbud Paalsen med en Tale for Statsraad Bennechen, hvilken Tale Brudgommen besvarede med en Tale for Fædrelandet, en af Jernbanebetjentene talte for Broderriget, og Havnebetjenten for Damerne.
Men pludseligt raabte Kommandersergeanten med sin Kommandorøst: „Giv Agt! ingen Snak i Geledderne, før Stegen er spist! – her er jo ikke Raad til at faa en ordentlig Mundfuld for bare Snak!“
Disse Ord løste Lystigheden ganske, og der blev en ustanselig Latter nedover Bordet. Kristine lo ogsaa; alligevel skottede hun halvt ængstelig forbi sin Mand hen paa Madam Gluncke, som laa bagover og skoggerlo, saaat Taarerne trillede ned forbi hendes lille fede Næse.
Madame Grüner, som hidtil kun havde pillet ved Maden, tog nu alvorligt fat paa Stegen, da hun saa, at ingen gav Agt paa hendes Demonstrationer. Men hun forblev lige muggen, og hendes Bordherre havde ikke Tanke for andet end at holde Øie med Knudsen. Og medens han drak Glas paa Glas, hviskede han hemmelighedsfuldt til Madam Grüner: „Det er ikke farligt med mig – ser De! men Knussen derover, han er bare antaget paa Prøve – ser De! – og det er jeg, som skal passe paa ham; – Knussen!“ – raabte han saa med stigende Kraft, jo længer Maaltidet skred frem.
Ved Desserten var Munterheden almindelig, og Støien øgede for hvert Minut, efter som den indvundne Varme af Mad og Vin turde slippe sig løs.
Høiesteretsbud Paalsen, der var en anerkjendt Humorist, optraadte paa almindelig Opfordring med forskjellige Selskabskunster;
