„Bad du hans Damer ogsaa?“
„Nei –“ svarede Grossereren uvist.
„Saa kan du da begribe, han ikke kommer. Det var gruelig taabeligt af dig – Ole Johan!“
„Hæ? –“ mumlede Grossereren; det havde undertiden hændt, at hans Kone havde Ret i saadanne Ting.
Idetsamme kom den ældste af deres Døtre ind.
Grossereren bandte, og Fruen raabte: „Nei – men søde Louise! hvorledes er det, du ser ud?“
Begge stirrede paa Datteren.
Frøken Louise var iført sort høihalset Uldkjole med en ynkeligt smal Pibe om Halsen og Haaret presset sammen til en liden blond Potet bag i Nakken; store rynkede Bomuldshandsker fuldendte Toilettet.
Først prøvede hun et Øieblik at se fast paa sine Forældre; men med et brast hun i Graad og hulkede: „Det er Hans – det er Hans, som har sagt – som har sagt, at jeg ikke – som har sagt, at jeg ikke maatte være anderledes –“
„Hans! –“ raabte Grossereren, „nu er jeg saa lei af denne Hans; – holder han ikke snart op med at pine dig, skal du minsæl slaa op med ham.“
„Hys hys! – Ole Johan! bliv bare ikke sint. Lad mig tale med Louise. Der hører jeg alt nogen i Entreén.“
Grossereren gik hurtigt ind gjennem Værelserne, for at modtage de første Gjæster, medens Fruen gik ovenpaa med Louise, forat faa lidt Skik paa hende.
Det var nogle unge langbenede Herrer, som kom først, og i sin Flauhed herover gik den ene bestandig bag den anden, indtil de endte inde i en Krog af det inderste Kabinet, hvor de stod og lo med en fjollet Latter af hverandre eller af ingenting.
Imidlertid begyndte Vognene at rulle frem, og Gjæsterne samledes. Værten tog imod i det forreste Værelse; Fruen havde taget Plads i den lille Sal foran Dandsesalen. Den yngste Datter Sofie og Husjomfruen havde taget sig af Louise, og en Stund efter kom Søstrene ind sammen.
Frøken Sofie var en smuk Pige og Faderens Yndling. Hans store Plan var at faa hende gift ind i de høieste Cirkler, og han var utrættelig i at anvise hende Partier. Sofie tog imod dem halvt i Spøg; men da han en Dag foreslog hende Kammerherre Delphin, blev hun eftertænksom og bestemte sig til at prøve. Iaften bar hun hvid Kjole med Livstykke af Silke og en Mængde smaa Silkesløifer
