bedækket hele det store Bord med Tøistykker og Mønstre. Kammerherren hjalp hende, og Hilda slap for Skjænd.
De unge Herrer blev staaende henne ved Vinduet.
„Har du seet noget saa svineheldigt – Hiorth! hun bor her i Huset. Hun er nemlig i Slægt med Mo – Fars Mo.“
„Anders den Almægtige –“ sagde Hiorth.
„Kalder I ham saa? – det er ypperligt. Ja – ser du – Anders den Almægtige er Bror til hendes Far, – et stort Svin forresten, – straffet for Konkubinat. Har Du seet hende? – jeg skal introducere dig. –“
„Kjendte du hende godt derhjemme?“
„Aa ja! – saa temmelig –“ svarede Alfred og blinkede med Øinene.
„Du skal se, det gaar med hende som med Faderen.“
„He?“ spurgte Alfred,
„Konkubinat –“ hviskede Hiorth.
Men denne Vittighed overvældede dem i den Grad, at de maatte gaa ud gjennem Spisestuen, forat le rigtigt fra sig i Trappen. –
Da Bureauchefen kom i sit Kontor, var Klokken henimod et. Paa hans Bord laa der en uhyre Houg nye Sager. Budet Mo stod just og læste i nogle Dokumenter indlagte i gult Omslag.
„Hvad er det? – Mo!“ spurgte Delphin hurtigt.
„Dette er nærmest en Voldgiftssag; en Tvist om en Tarestrand der vest ved Kysten.“ Anders Mo havde tilegnet sig mange juridiske Kundskaber og var fuldstændig hjemme i det departementale Sprog.
Bureauchefen hørte imidlertid ikke efter, men gav sig ifærd med et Par Breve, der laa.
„Aa bring hele Bunken ind til Mortensen, og bed ham se, hvad det er, og sortere det lidt,“ sagde han utaalmodig.
Men da Mo kom til Mortensen, var denne endnu mere optaget end Bureauchefen. Thi Mortensen skrev i al Hemmelighed en Leder for sin Avis.
„Læg det i Chaos – saalænge,“ raabte han uden at se op.
Chaos var en Hylde nederst ved Gulvet, som stod under Mortensens specielle Administration.
Anders Mo tog Bunken og vendte den, saaat Dokumenterne i det gule Omslag kom til at ligge underst, han brættede endog de gule Kanter ind, saaat det slet ikke saaes; derpaa stak han det hele langt ind i Chaos, hvor der laa adskilligt før. –
Anders Mo, som havde forandret sit Navn fra Vatnemo til bare Mo, gjorde Bennechens Bekjendtskab, da Statsraaden endnu var Assessor.
