Hopp til innhold

Side:Kielland - Samlede Værker 1.djvu/366

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Der gik et Ryk gjennem den surøjede ude i Gangen; det var hans Sag, som blev raabt op, han kjendte Navnene. Efter Opraabet blev der en Pause.

„Naada!“ – skreg Sorenskriveren arrig, „hvem staar Sagen paa?“

„Paa Sagfører Boyesen–“ blev der svaret.

„Men Boyesen er jo ikke paa Thinget; – hvem møder for Boyesen? – naa!“

Kahrs kom hurtigt henimod Thingbordet; han havde staaet i Samtale med en Kollega borte ved Vinduet.

„Hvad er det for en Sag? – Kruse!“ – hviskede han.

„Jeg skal se efter paa Kartet;“ svarede Kruse ganske høit.

„Kaalhode –“ snerrede Kahrs; men derpaa vendte han sig ærbødigt mod Dommeren og dikterede: „For Citanten mødte Boyesen ved Kahrs og begjærede Henstand til næste Thing.“

„Henstand –“ svarede Sorenskriveren sær og trak lidt paa det.

„Til Afholdelse af et Thingsvidne –“ dikterede Kahrs videre.

„Hvor skal det afholdes – det Thingsvidne?“ – spurgte Dommeren ondskabsfuldt; han forstod godt, at den anden ikke havde nogen Ide om Sagen.

„I Røldal –“ svarede Kahrs med urokkeligt Alvor og uden at betænke sig. Den klangfulde Stemme og den alvorlige værdige Mine passede godt til den høitidelige Retshandling.

Dommeren gjorde Sagføreren en liden Kompliment med øinene, og et Par af Kontoristerne flirede; men Kahrs, der stod saaledes, at Almuen saa ham lige i Ansigtet, beholdt sin ærbødige Mine, og da Henstanden blev bevilget, – Hestehandlerens Sagfører – Tofte havde intet at bemærke –, trak han sig tilbage med et dybt Buk, der altid gjorde et godt Indtryk.

„Næste Sag!“ – raabte Sorenskriveren.

„Der er ikke flere.“

„Aa – Gud ske Lov!“ – Dommeren stak Uhret ind, „spørg Amtmanden, om vi kan lade spænde for.“

Forretningen sluttedes. Lagrettens Medlemmer, som havde fulgt Forhandlingerne med spændt Opmærksomhed, underskrev Protokollen; og før Almuen rigtig forstod, hvad der foregik, reiste hele Thingpersonalet sig, Sagførerne spredtes for alle Vinde, medens Kontoristerne kastede sig over de svære Retsprotokoller, forat pakke dem ind.

Den surøiede fulgte med Strømmen ud i Gaarden; han forstod fremdeles ingenting, indtil han traf en, som forklarede ham, at Sagen hans var udsat.