Det skar i Øinene at se mod Slottet, som laa midt i Solen med nedrullede Gardiner. Foran sad Karl Johan paa sin Broncehest; han holdt Hatten i Haanden, for at svale sig. Men udover Byen laa Luften og sitrede som over en Brandtomt. Røgen fra Skorstenene havde samlet sig i en brun Klat lavt nede; ogi Øst begyndte Tordenveiret at stige op i hvidgule sammenhængende Bobler som Røgen af svære Kanoner.
De store solide Murhuse — beregnede paa en sibirisk Vinter vare ophedede som Ovne. I de trange Gaardsrum, hvor mn maatte ligge paa Ryggen, for at se Himmelen, havde Heden puttet sig ned i fortætttet Form. Derfra trængte den ind gjennem Bagdøre oog Kjøkkenvinduer, slæbte sig opad Trapper og mødtes med den stegende Sol, der kom fra Gadesiden, fra hele den ophedede Façade af Huset og de mange Vinduer. Der fandtes fra Loft til Kjælder ikkke et kjøligt Sted, undtagen i Iskasserne; den langvarige Hede havde sat sig saa fast i Murvæggene, at selv Nætterne var utaalelige.
Luften var kvælende tyk, og alt, som havde Tendens til at lugte ondt, greb Leiligheden til ret at stinke fra sig, saa der var ikke en ærlig Mundfuld Luft at faa i den hele By. —
„Jo nordligere man kommer, desto værre er Heden“ — sagde Kopist Mortensen og tog af sig sin Flip; han sad i Skjorteærmer og opknappet Vest.
Den unge Extraskriver Hiorth, der sad og klistrede Papirposer i et eller andet departementalt Øiemed, vendte sig forarget om. Thi Mortensen var virkelig uappetitlig, der han sad tyk og sved i sin gulflammede Skjorte. Men Extraskriveren vovede ikke at sige noget; han var ny i Departementet og Mortensen var imponerende.
Alle Vinduer i den store Departementsbygning stod aabne, Dørene mellem Værelserne og ud til Gangene ligesaa. Kopisterne gik paa Besøg til hverandre og klagede over Varmen med to, tre Papirer i Haanden for det Tilfælde, „at de skulde møde nogen“.
Extraskriverne, som endnu var uvante til „Arbeidet“, hang over Bordene som visne Akeleier, fór studnom iveiret og rodede ivrigt i Papirerne.
Thi der var Papirer overalt.
Det væltede ud af Hylderne langs Væggene, foran og ved Siden af hver Mand laa det i svære Dynger. Der var graat Papir, gult Papir, hvidt Papir, arduspapir, Postpapir, Trækpapir, stemplet Papir, ungt Papir og ældgammelt Papir med fillede Kanter. I enkelte Ark laa det, i Omslag eller i Pakker ombundne med Seilgarn,
