— „Men Violerne — Hr. Lintzow!“ — raabte Frøken Frederikke,
som alt sad i Vognen.
Den unge Herre have en Stund søgt ivrigt efter Husets Datter og svarede adspredt: „Jeg er bange for, det er for sent.“
Men med ét syntes han at fa en Indskydelse: „Aa — Fru Hartwig! — De undskylder vist, at jeg løber bort i to Minutter, for at hente en Bukk til Frøken Frederikke?“
— Rebekka hørte hurtige Skridt nærme sig; det forekom hende, at det ikke kunde være nogen anden end ham.
„Ah! — finder jeg Dem her — Frøken! — jeg kommer for at plukke Violerne.“
Hun vendte sig halvt fra ham og begyndte at plukke.
„Vil De plukke Blomster til mig?“ — sagde han usikkert.
„Er det ikke til Frøken Frederikke?“
„Aa — nei! — lad det være til mig!“ bad han, idet han lagde sig paa Knæ ved Siden af hende.
Hans Stemme lød atter saa mistrøstig — næsten som er Barns, der tigger.
Da rakte hun ham Violerne uden at se op. Han greb hende fast om Livet og holdt hende ind til sig. Hun stred ikke imod, men lukkede Øinene og aandede tungt. Da kjendte hun, at han kyssede hende — En Gang, mange Gange — paa Øinene, paa Munden; indimellem nævnte han hendes Navn og forvirrede Ord, og saa kyssede han igjen. Der blev raabt fra Haven. Han slap hende og løb ned at Hougen. Hestene stampede, den unge Mand sprang raskt ind i Vognen, som rullede afsted. Men idet han skulde slaa Vogndøren i, var han saa ubehændig at tabe Buketten; kun en eneste Viol beholdt han igjen.
„Ja — det kan vel ikke nytte at byde Dem denne ene? — Frøken!“ sagde han.
„Nei Tak! — behold den kun som en Erindring om Deres store Behændighed“ — svarede Frøken Hartwig; hun var meget unaadig.
„Ja — De har Ret! — det vil jeg gjøre“ — svarede Max Lintzow med stor Sindsro.
— Da han om Morgenen efter Ballet trak paa sig sin Hverdagsfrakke, fandt han en vissen Viol i Knaphullet. Han knipsede Hovedet af med Fingeren og trak Stilken ud paa Gabsiden.
„Ja det er ogsaa sandt!“ — sagde han, idet han saa sig i Speilet med et Smil, „hende havde jeg jo næsten glemt!“
Om Eftermiddagen reiste han, og saa glemte han hende ganske.
