CAMILLA (raaber). Gaa!
FERDINAND. Lad os forstaa hinanden: den, som vil vinde Lykken, maa være stærk nok til —
CAMILLA. Jeg er stærk nok til at undvære Lykken; men du er for svag til at leve Livet.
FERDINAND. Du kan ikke ville kaste mig bort i samme Øieblik, vi fandt hinanden. Har du givet mig dit Hjerte, saa lad mig beholde det alene. Lad os reise langt bort og leve vi to, i vor Kjærlighed — i hinanden.
CAMILLA. Du vilde leve af mig.
FERDINAND. Jeg vilde give dig mere end du aner.
CAMILLA. Har du hørt, at Lægerne stundom lade sundt Blod flyde over i syge Legemer? — saaledes havde du tænkt det med mig. (Hun reiser sig.) Men Ferdinand! det er mit Hjerteblod for godt til! — gaa!
FERDINAND. Lader du mig gaa, saa gaar jeg tilgrunde; og alt det dør ud, som skulde blevet et Liv — værdt at leve. Nu er der intet mer — haabløst og øde.
CAMILLA (pludseligt): Hvor kan du dog sige det? Livet er jo den lystigste Spas af Verden. Det gjælder bare at lade det hænge løst omkring sig, lade alt glide —
FERDINAND. Camilla! — skaan mig!
CAMILLA (stigende). Skaane? — det er jo din egen Lære, — jeg hylder den! — du har Ret! bare holde Skibet flot, nyde Livet! Se, hvor Solen skinner og Elven løber forbi — let som en Stemning. Og se! dernede i Haven; Pasop har faaet en Legekammerat; de løber rundt det gamle Æbletræ. Kan du tænke dig et skjønnere Billede paa freidig Livsnydelse end to Hvalpe, der løbe omkrine i Solskinnet og bide hinanden i Halen af Henrykkelse!
FERDINAND. Jeg beder dig — hold op!
CAMILLA (halvt i Graad). Hvad er saa Hjerte? — hvad er saa Følelse? — alt glider saa glat; der gaar Intet istykker; Sorgen faar ikke Tag, og Alvoret driver over som Skyer. Hør hvor Lærkerne slaa og Vaarbien summer, og Klokkerne ringe derinde i Byen; — hør! — Slagene svinge over Skoven — bomm — bom —, det minder om Keglebanen, hvor din Ungdom venter! ha! ha! ha! hvor Livet er lystigt — Fætter!
FERDINAND (halvt paa Knæ). Stans Camilla! — stans! du har Ret! — jeg har gjort dig ondt! sig mig det! de haardeste Ord! men le ikke — jeg bønfalder dig! — le ikke saa skrækkeligt!
CAMILLA. Hahaha! — der ligger Troldmanden og skjælver for de Aander, han selv har manet. Saa le dog med — Fætter!
