Side:Kielland - Samlede Værker 1.djvu/285

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


CAMILLA. Vidste jeg bare, hvad det gjaldt. Men du river alting istykker. Intet er fast hos dig: Tvivl, Uro, Higen, — snart mat, snart i vildeste Jag.

FERDINAND. Saaledes jager den afsted, der skal vinde alt — sig selv!

CAMILLA. Den, som seiler, bare for at seile, behøver ingen Karter; men den, somseiler, for at naa Maalet, maa være kjendt paa Havet og sikker paa sit Skib. Et Liv, som skal blive til noget, maa have fast Grundlag, og aldrig kommer den nogen Vei, som ikke har Klarhed og Ro!

FERDINAND (ler). Der kom det! — jeg mindes fra det saa mange Samtaler om dette — dit Yndlingsord, dit Livsprincip: Ro — fremfor alt: Ro! — for alt i Verden ingen Forstyrrelse, intet Anstød, ingen Lidenskab! ved du hvad — Camilla! — det er en Skade, at du blev et Menneske.

CAMILLA. I hvilke Dyreskikkelse vilde du abringe din Kusine?

FERDINAND. Aa — hvor vil du hen! — intet Dyr er roligt nok. Nei — det er i Planteriget, du skulde havt din Plads.

CAMILLA. Vær da saa galant at lade mig blive Lotosblomst eller Viol.

FERDINAND. Umuligt! — du staar høit over saadanne ørkesløse Drømmere. Du skulde været en Bærbusk, — en rigtig frodig Ribsbusk — velstelt, solid og nyttig.

CAMILLA. Du er just ikke meget artig — Fætter!

FERDINAND (peger ud): Og se nu denne fredelige Ramme om dit Liv. Dernede løber Elven rolig og mæt som den har løbet af Alders Liv. Træerne ere gamle og mosgorede; Robin Hood og Little-John ere forlængst redne bort mellem Stammerne. Stille og tilfredse gro de velgjødede Pioner og se! — dernede under Æbletræet ligger Pasop helt sammenrullet og blinker i Solen. Kan du tænke dig et yndigere Billede paa den sande Ro og Sjælefred end saadan en Hund, som ligger og sover i Solen og vaagner en enkelt Gang for at betragte sin egen Hale?

CAMILLA. At du har Mod til at sige en Natur som denne saadanne Dumheder lige i Ansigtet! Gnid dine Øine — Gut! — du har faaet Glasstumper i dem fra den Ondes Troldspeil! (utvider Portièren). Se nu ret, hvad det er, du spotter som Rammen om mit Liv; — ah! var bare Livet godt nok til Rammen.

FERDINAND (greben). Ja — du har Ret — Camilla! her er deiligt!

CAMILLA. Og kjend den friske, rige Luft! den smager endnu af Vaar. — Vaaren staar færdig og moden paa sin sidste Dag, —