LORENTZ (utaalmodig). Men denen Kontorist — denne Sivertsen — har man da ikke Mistanke til ham?
ROSS og TAMP. J—o!
LORENTZ. Men hvorfor Pokker har man da ikke søgt at sikre sig Personen?
ROSS (overlegen). Forstaar De ikke det — Hr. Bureauchef! — det er netop Sagen —
REYNHOLDT (til Lorentz). Her er et Privattelegram, jeg har faaet.
LORENTZ. Et Telegram! — naa Gudskelov! her er dog et fornuftigt Menneske.
ROSS og TAMP. Hva’ ba’!
LORENTZ (læser). Fra Christianssand. Omtelegraferede Sivertsen paagrebet Hullerbaaden; betydelige Kontanter; hvad gjøres? Politimesteren. — Hvad har De svaret?
REYNHOLDT. Behag at holde paa ham til imorgen.
LORENTZ. Godt svaret — meget godt! — Hr. Sorenskriver! Sagen overlades til Dem til videre Forføining (rækker ham Depechen).
ROSS (afsides). Slig en forbandet Klokkesmed!
MARGRETE (til Faderen, der har staaet og maabet). Hører du Fader! nu er du fri! der falder ikke længer nogen Skygge paa din Hæderlighed. Nu kan du med Freidighed gaa til dit nye Liv!
FOGDEN. Og det takker jeg først og fremst dig for — kjære Barn! (løfter Stemmen). Og nu skulle I alle vide, hvad vi to har isinde. Jeg fratræder mit Embede, hvor jeg ikke duede, og tager fat der, hvor jeg har mine Evner. Som Snedker — mine Venner! skal jeg først blive mig selv; for det er dog — ja jeg synes eller sikke om Ordet, men lad gaa for en Gangs Skyld! — det er dog, naar alt kommer til alt — mit Kald!
ROSS (et stort Skridt frem). Maa jeg paa de tilstedeværende Embedsmænds Vegne protestere —
LORENTZ. Tak — ikke paa mine!
ROSS. Hvad? De ogsaa — Hr. Bureauchef! Saa vidt er det kommen i dette ulykkelige Land! Tamp — Kaptein! du gaar med mig! (mod Døren).
TAMP (følger). Ja — Fanden partere mig.
FOGDEN (holder i Frakken). Men Ross — Ross! — du hører jo, det er Sivertsen, jeg har intet gjort!
ROSS. Ah — bah! hvem Fanden snakker om det? hvad er en simpel Kassemangel mod en saadan Skandale! (ud).
FOGDEN. Men Hr. Kaptein! — Brøndtosk —
TAMP (med Værdighed). Jeg vil heller spise Sild med en Embedsmand end Brøndtosk med en Snedkermester! (ud).
