LORENTZ. Kjære Gregersen! — det gjør mig ondt! men her gaar Rygter om, at det er galt med din Kasse, jeg maa visitere.
FOGDEN (beflippet). Nei, men det er Ross, som har Greie paa det hele.
ROSS (træde til). Hr. Bureauchef! — det er den gamle Historie: en utro Kassebetjent er løben bort — og —
LORENTZ. Er alt gjort —, for at gribe ham?
ROSS (hemmelighedsfuldt). Han skal ikke gribes — det er Tingen. Ser De — vor fælles Ven har muligens i et og andet været lidt mindre aarvaggen; det gjør altid et daarligt Indtryk, naar der bliver rodet op i sligt (fortsætter dæmpet).
REYNHOLDT (til Margrete). Ser De! — nu er det paavei til at gaa paa den Gamle Maade.
MARGRETE (træder raskt til, tager Papiret frem af Faderens Brystlomme). Hr. Bureauchef! — Undskyld! — min Fader vilde bede Dem læse dette!
FOGDEN. Men Margrete! —
LORENTZ (ser i Papiret). Er det Meningen, at jeg skal læse dette høit?
FOGDEN (ser paa Margrete, hun nikker).
LORENTZ (læser). Afskedsansøgning. —
ROSS og TAMP (samtidigt). Hva’ ba’!
LORENTZ (fortsætter). Efterat jeg med Beklagelse har formærket, at jeg ikke længer formaar at varetage mit Embede, idet jeg uden mit Vidende er geraadet i en betydelig Kassemangel! —
ROSS. Hys!
TAMP. Hys!
ROSS. Hvad er dog dette for et uforsigtigt Dokument! hvorledes kan du bære dig saa uforsvarligt ad — Gregersen! at gjøre en saadan Ting bekjendt? — (med en Hentydning til Reynholdt) — vi ere jo ikke alene.
TAMP. Netop hvad jeg vilde sige: der maa ingen vide et Ord —
ROSS. Kassemangelen kan naturligvis dækkes underhaanden —
LORENTZ. Jeg ved dog ikke saa ganske, om jeg er enig med Dem i det — Hr. Sorenskriver!
ROSS. Men Hr. Bureachef! De synes mig ikke at betænke, hvilket indtryk det vilde gjøre, for Exempel hvis Pressen faar Tag i Historien.
TAMP. Ja det er Tingen! altid underhaanden ingen Skandale; saaledes gik det ogsaa dernede —
ROSS. Netop i Tider som vore maa Embedsstanden holde sammen, tæt sammen —
