FOGDEN. Hæ!
MARGRETE. — med to høie Vinduer —
FOGDEN (halvhøit). — helt ned til Gulvet —
MARGRETE. — en Svend og en Gut i Værkstedet —
FOGDEN. Kornelius har Talent —
MARGRETE. — om Vinterarftenerne kunde du sidde i Stuen med finere Arbeide —
FOGDEN. — Decoupørarbeide efter de nforbedrede Methode —
MARGRETE. Og hvis du ikke har Kræfter nok til tungt Arbeide —
FOGDEN (høit). Kræfter! — jo saa Bitterdød har jeg Kræfter! — du tror kanske, jeg er gammel og stør, fordi jeg holder mig saa stiv og gaar med denne Fandens Paryk — (kaster den paa Bordet). Her er Haar nok til en Snedker! — det er bare, for at faa lidt juridisk Sving — forstaar du! — og Kræfter! aa det er her nok af! (svinger mægtigt med Armene) — uf — den Frak!
MARGRETE. Ja — jeg forsikrer dig, du tager dig langt bedre ud i Blusen! skal jeg hente den?
FOGDEN. Aa hvad! — du er jo ifærd med at forhexe mig. Om nogen hørte os, maatte de jo tro, at jeg ialfald var splittergal. Hvad vilde Ross sige, og Tamp og Departementet og Kongen?
MARGRETE. Vi vilde ikke spørge nogen af dem; men simpelthen flytte herfra til en større By. Du bliver snart bekjendt som den flinkeste Snedker —
FOGDEN. Tror du virkelig?
MARGRETE. Tænk, naar du ser ud af Vinduet, staar Kornelius med en Haandkjærre foran Døren; begge Svendene —
FOGDEN. — faar jeg to? hahaha!
MARGRETE. Javist — de bærer et elegant Sybord —
FOGDEN. — med Decoupørarbeide paa Laget og Renaissanceben —
MARGRETE. — sætter det paa Kjærren —
FOGDEN (raaber). — forsigtigt! — Kornelius!
MARGRETE. — Og alle Mennesker vender sig om og siger: Nei — for et mageløst Sybord! det er fra Gregersens Værksted, det kan man da se paa det.
FOGDEN (ler høit). Du vil gjøre mig ærgjærrig! — (alvorlig) Skulde der alligevel blive noget af min Ungdoms Drøm; skulde denne vulgære Arbeidstrang, som jeg skammede mig ved, tilslut blive min Livsgjerning —
MARGRETE. — og din Hæder! 18 — Kielland: Smalede Værker I
