Side:Kielland - Samlede Værker 1.djvu/264

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


REYNHOLDT. Et vil jeg dog gjøre for min egen Fornøielse: telegrafere saa smaat efter Sivertsen. Farvel Frøken! — god Lykke! — jeg vil tillade mig at komme indom i Eftermiddag med Uhret.

MARGRETE (idet han gaar). Ja gjør det! — det var et velsignet Uhr! bare jeg turde invitere ham til iaften. (Ind i Spisestuen. Sorenskriver Ross og Fogden fra Kontoret.

ROSS. Omkring 10,000 Kroner, — ganske nøie lader det sig ikke beregne efter den Tilstand, hvori Regnskaberne ere, men saa omtrent 10,000 Kroner.

FOGDEN. Men kan du begribe —?

ROSS. Jeg kan ikke begribe — vi er jo alene —, hvorledes du saa ganske kan overlade alt til en anden. Du ved jo hverken op eller ned — Gregersen!

FOGDEN. Sivertsen var saa ualmindeligt flink —

ROSS. Selv med den dygtigste Fuldmægtig bør man dog stundom se lidt efter selv; men du har andre Jern i Ilden — Gregersen! du gjør for meget at det der! (med Hentydning mod Værkstedet.)

FOGDEN (i Stolen). Ak jeg arme elendige mand, — jeg falder sammen, jeg gaar op i Limningerne, jeg er et kasseret Møbel!

ROSS. Naa, naa — Gregersen! — tab ikke Modet! — alt kan endnu komme iorden. Jeg vil redde dig.

FOGDEN (i Ørsken). Tak Sivertsen!

ROSS. Men paa en Betingelse! — ikke mere af det der.

FOGDEN. Motionen?

ROSS. Ja. Du lukker Værkstedet,sætter aldrig dine Ben der, opgiver et uværdigt Arbeide, der gjør dig latterlig, — og saa skal vi ordne det hele.

FOGDEN. Men Doktoren har sagt, at Motion —

ROSS. Du kan hugge Ved.

FOGDEN Mon det vil forslaa?

ROSS. Som du vil: enten — eller. (vil gaa).

FOGDEN. Nei, nei! jeg samtykker. Jeg skal lukke — mit Arbeidskabinet!

ROSS. Nuvel! min Plan er denne. Lorentz er Bureachef i Finantsdepartementet, han er vant til det Slags Affærer. Altsaa iaften efter Tosken og et Par Toddyer fortælle vi ham, at din Kontorist er rømt med 10,000 Kr.

FOGDEN. Men er det nu vist, at Sivertsen —

ROSS. Aa hvad Fanden gjør det? — han er væk, og Pengene er væk, saa er intet rimeligere, end at de har slaaet Følge. Og saa inviterer vi ham til et Glas Portvin og en Kassevisitation imorgen.

FOGDEN. Men de 10,000?