Side:Kielland - Samlede Værker 1.djvu/262

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


MARGRETE. Men Poss mente, at hvis man drev Sivertsen til det yderste, vilde han let kunne aabenbare — saadan fremstille Fars Embedsførsel — ja, De forstaar? — Far er kanske mindre agtpaagivende — eller —

REYNHOLDT (halvhøit). Ah — jeg forstaar! — det kunde skade Standen, om det blev bekjendt, hvormeget en Embedsmand kan overlade til en ansvarsløs Fuldmægtig! — hm! det er dog ærgerligt! —

MARGRETE. Jeg ser, De er ikke fornøiet med Sorenskriverens Raad. Det er jeg heller ikke; men jeg øiner ingen anden Udvei. Sig mig — det var egentlig det, jeg vilde bede Dem om — hvad vilde De gjøre i Fars Sted?

REYNHOLDT. Dersom jeg var ansat i en ansvarsfuld Stilling som det blev mig klart, at jeg ikke havde fuldstændig Greie paa, saa vilde jeg — ja saa tror jeg, jeg vilde sige til mig selv — hm!

MARGRETE. Hvad vilde De sige til Dem selv?

REYNHOLDT — du duer vist ikke til dette — Steffen! og saa vilde jeg forlade Stillingen.

MARGRETE. De mener, at Far burde søge Afsked? — men hvad skulde der saa blive af ham? — hvad skulde han leve af?

REYNHOLDT. Dersom Deres Fader kom i den Stilling, som passer for ham, vilde han have rigeligt Udkomme.

MARGRETE. Hvad mener De?

REYNHOLDT. Lad mig sige Dem, at nu taler jeg bare som Haandværker, uden at tænke paa Rangforordningen; — og da maa jeg ligefrem beklage, at en saa stor Dygtighed som Deres Faders gaar tilspilde.

MARGRETE. Min Faders Dygtighed?

REYNHOLDT. Som Møbelsnedker — Frøken!

MARGRETE. Men — Hr. Reynholdt!

REYNHOLDT. Undskyld! — men vi vare jo enige om at glemme Rangforordningen?

MARGRETE. Javist, det var heller ikke det; jeg blev bare saa overrasket. At Far arbeider Møbler, har jeg aldrig betragtet som andet end som en gavnlig Motion.

REYNHOLDT. Det er vist ogsaa Fogdens egen Opfatning. Men nu har jeg havt Øinene med mig, naar jeg har været her i Huset; — jeg kjendte jo paa Forhaand en Smule til, at Hr. Fogden —

MARGRETE (smiler). Javist — Alverden kjender jo hans Passion.

REYNHOLDT. — og hvad jeg har seet, er ganske forbausende. Jeg forsikrer Dem — Frøken! at det er sjeldent fertillands at se saa godt og smukt Arbeide som Deres Faders.

(Margrete seg sig om i Stuen.)