FOGDEN. — af Motionen — mener du?
ROSS. Kald det, hvad du vil; men du gjør for meget af det — du gjør Død og Pine for meget af det!
FODEN (trækker Blusen af). Ja — siger du det — Ross!
ROSS. Man snakker om det, man ler af det, det tager Overhaand, bliver rent til en — til en —
FOGDEN (kommer fremover). Motion —
ROSS. Nei — Passion, og det gaar ikke an; dertil er du for god, meget for god, — dertil er du Død og Pine altfor god! For — ser du! det kan ikke nægtes, — det ligger i Blodet, — nedarvede Tilbøieligheder —, denne hm! denne vulgære Trang til — hm! — til —
FOGDEN. Motion —
ROSS. Javel! — den har du, — det kan ikke nægtes, — du har den, — du har den endogsaa i en meget høi Grad. Men! — ser du! saa er der ogsaa noget af det Rette ved dig, meget saagar. Du har dette sandtfuldt lødige Præg, som tilhører Embedsstanden. Naar du vil, kan du være Hans Majestæts Foged! — det kan du! — det kan dud Død og Pine være — Gregersen!
FOGDEN (stiver sig op). Det tror jeg nok ogsaa, jeg kan, naar det behøves.
ROSS. Ja — se det var Ret! — Men à propos! — medens jeg husker det! hvorledeshænger det egentlig sammen med den Udpantningshistorie hos Landhandlerens Enke?
FOGDEN. Hm! hæ! — ja nu er Sivertsen syg idag —
ROSS. Er Sivertsen syg? — jaja! det haster s’gu ikke med Kjærringen. Det souveraine Folk har godt af at øve sig i Taalmodighed; og desuden kan jo min Fuldmægtig konferere med Sivertsen en anden Dag. Det var hellerikke derfor, jeg kom indom idag. Men jeg har en Overraskelse for dig! — iaften skal du faa dig en ordentlig reel Boston.
FOGDEN. Se se! — med dig og Tamp — men Fjerdemanden?
ROSS. Ja, han er netop Overraskelsen. Hvad siger du om din gamle Kammerat Lorentz — Bureachef Lorentz!
FOGDEN (glad). nei! — hvad siger du! er Lorentz i Byen? — jeg maa strax afsted —
ROSS. Vent nu lidt, skal du høre. Imorges da jeg passerede Hotellet, gik jeg indom i Gangen — som jeg pleier —, for at se paa Tavlen, om der var kommen nye Reisende. Og saa finder jeg Nr. 3 Bureachef Lorentz.
FOGDEN. Du gik vel strax op til ham?
17*
