Side:Kielland - Samlede Værker 1.djvu/233

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Og Madam Worse slog Takt med sit Strikketøi, idet hun istemte Omkvædet:

„Snurr, Snurr,
Lystig og fro
Vil jeg i Ro
Hjulet paa Baaren med Foden omsno.“


XXVI.


I den klare Sommersol strakte den gulhvide Sand sig nordover med grønne Dotter af Marehalm saa langt Øiet kunde naa. Kystlinien bøiede sig i Næs og Bugter, hist og her en Klynge Baade, Maager og Ringgjæs havde travelt i Stranden, medens Brændingerne rullede med smaa krumme Bølger, der tindrede i det klare Solskin.

Imellem Lyngbakkerne længer inde i Landet kom en Vogn, hvori der sad en Herre og en Dame. De var taget af fra Postveien og kjørte nu paa den smale, sandede Bygdevei, der førte nedover mod Bratvoldsgaardene.

Det havde været meget mod Madeleines Ønske; men da hendes Mand tilfældigvis hørte af Kusken, at det bare var en Omvei paa en Times Tid, gav han Ordre til at kjøre nedom til Bratvold; der skulde saa alligevel hviles et Sted paa Veien.

Præstefolkene vare paa Reise vestover, for at besøge det nye Kald — Embedet skulde først tiltrædes til Høsten. De vilde leie Hus, hilse paa gamle Venner og Slægtninge og saa videre.

Saameget som Madeleine kunde glæde sig til at gjense sin Fader, saa var hun dog alt andet end glad, da hun hørte, at hendes Mand søgte Kaldet. Men det var paa udtrykkelig Opfordring af Biskop Sparre, og det blev anset som en overordentlig Forfremmelse.

Madeleine havde hellerikke sagt stort imod, det pleiede hun aldrig at gjøre. Det var virkelig lykkedes Pastor Martens at danne hende til en Hustru efter sit Hjerte.

Som hun sad henne i den ene Kant af Vognen — hendes Mand var bleven noget svær — mindede hun ikke meget om den Madeleine, som engang hørte hjemme i disse Omgivelser. — Hun saa ikke syg ud, men træt — meget træt. I en stor Præstegaard paa Landet er der meget at gjøre, tre Børn er heller ikke saa lidet at begynde med.

I det første Aar var hun rent fortvivlet — et Par Gange brød hun ud i Heftighed — det var den gamle Trods. Men han havde en ganske eiendommelig Maade at tage hende paa — hendes Mand.