Madeleine var ham virkelig taknemmelig for dette, og gav ham et lidet, svagt Smil, da han fulgte hende til Døren.
Da Præsten var gaaet, tænkte Fru Garman paa, hvor underligt det er med Folk strax, de blive forlovede. Hun anede, at hun ikke vilde faa saamegen Glæde af Kapellanen for Fremtiden.
Men Præsten Martens var lykkelig; han kunde næsten ikke sove Middagssøvn. Udpaa Dagen klarnede det op; det var bare en Skoddebanke, som havde ligget nedover Kysten fra Natten, saaledes som Havskodden pleier om Vaaren.
Hele Verden skinnede af Solskin for Præsten Martens, da han kom opover Gaden fra Guldsmeden, hvor han havde bestilt Ringene. Men han holdt sit Ansigt itømme, det gik ikke an, at han Dagen før sin Kjærestes Onkels Begravelse saa oprømt ud.
Paa Torvet traf han Skolebestyrer Johnsen.
„De bliver vel med i Ligfølget imorgen — Hr. Skoleinspektør!“ — sagde Martens, forat faa en Samtale i Gang, han følte Trang til at meddele sig.
„Nei —“ svarede Johnsen kort — „jeg skal holde et Foredrag i Missionsbazaren.“
„I Middagstimerne!“ raabte Kapellanen overrasket, „men den halve By er jo med i Ligfølget!“
„Det er for Kvinderne, jeg vil tale —“ sagde Skolebestyreren med Kraft og fortsatte sin Vei.
Hm! hm! tænkte Præsten Martens, han har sandelig forandret sig: Kvindeforeninger, — Bazarer — Bibellæsninger; anden Rangs Arbeide! — sagde Kapellanen i al Hemmelighed til sig selv; han var saa oprømt.
Lidt borte i Gaden kom Kandidat Delphin tilhest. Præsten saa saa interessant ud, at Delphin holdt sin Hest an og raabte: „Goddag — Hr. Pastor! er det med Deres Ligtale for imorgen, De er saa tilfreds?“
Ligtalen! — Ligtalen — for det gjennem Præstens Hoved, den var jo ikke færdig; det var sandelig godt, han kom til at huske det. Imidlertid svarede han:
„Dersom jeg — trods min — hm! vor Sorg ser mere oplivet ud end kanske passende kunde være, saa er det af rent personlige Grunde — rent personlige —“
„Og turde jeg spørge, hvad det er for en Privatglæde, De gaar og nyder?“ spurgte Delphin let.
„Ja — det skulde jo ikke netop blive bekjendt idag, — men til Dem —,“ Præsten talte halvsagte: „jeg har idag havt den Lykke at blive forlovet.“
