ikke skal han interdicere eller bansætte Lærd eller Læg, eller foretage andre saadanne vigtige Ting uden deres Raad eller Samtykke. – 5) Med deres Raad og Samtykke skal Erkebiskoppen beskikke Skolemester, Sakristan, Skatmester, Vikarier og Diakoner. – 6) Kirkens Gods og Liggendefæ skal gjemmes med Chorsbrødrenes Vidende, og en eller tvende af dem dertil have Nøglerne. – 7) Alle Testamenter, der gives til Nidaros Kirke uden nærmere Bestemmelse, skulle deles lige mellem Erkebiskoppen og Kapitelet; hvad før er givet, holdes efter gammel Sedvane. – 8) Tilladelse til at begraves paa Kirkegaarden (til Christkirken) skal først begjæres af Erkebiskoppen, hvis han er tilstede, siden af Chorsbrødrene; de sidstes Tilladelse er tilstrækkelig, hvis Erkebiskoppen er fraværende; i Kirken selv skal ingen begraves uden begges Samtykke. – 9) Hver Chorsbroder skal af Kirkens Offer og Gods have een Mark reent Sølv og et Pund Vor om Aaret. – 10) For det Tab, Chorsbrødrene have lidt ved ikke at erholde den sidstnævnte Indtægt, siden Erkebiskop Jørund kom til Embedet, samt for det Tilgodehavende, de forøvrigt kunne have.at fordre af Erkebiskoppen, skjænker denne til deres Kommitte Kirken paa Stein med alle de Indtægter, som Erkebiskoppen deraf opbærer, med Ret til at beskikke Prest til samme Kirke, dog med Erkebiskoppens Samtykke. – 11) Han skjænker dem ogsaa sin Halvdeel af St. Olafs Kirke (i Nidaros), saa at de for Fremtiden skulle have denne heel, og ligeledes Haugs Kirke. – 12) Skatmesteren skal gjøre Regnskab før Erkebiskoppen og Chorsbrødrene hvert Aar. – 13) Inventarium skal stedse optages ved en Erkebiskops Død. – 14) De Kirker og andre Beneficier, hvilke Erkebiskoppen paa egen Haand, eller Chorsbrødrene paa egen Haand have bortgivet, skulle forblive efter den engang gjorte Bestemmelse for næste Aar; men de Beneficier, som fra nu af blive ledige, skulle besættes efter de ovenfor givne Forskrifter. – 15) Denne Forordning skal staa ubrødeligen i Erkebiskop Jørunds Dage, ubeskaarne før begge Parters Vedkommende Sedvaner og Rettigheder, som een af dem eller begge kunne ville underkaste Prøve af sin Dommer (Paven?). – Foreningen blev sluttet i Overvær af Kong Erik, Hr. Bjarne Erlingssøn, Hr. Jon Røgnvaldssøn og Hr. Baard (Serkssøn) Kansler, hvilke alle satte sine Segl med Erkebiskoppens og Kapitelets Segl under Brevet, der blev udfærdiget tredobbelt, eet for Kongen, eet før Erkebiskoppen og eet før Chorsbrødrene[1].
Jævnfører man dette Forlig med hvad fører udhævet angaaende Kapitelets Fordringer og Stridspunkterne under den forudgaaende Trætte[2], saa indsees letteligen, at Fordelen i det Hele bliver paa Kapitelets Side. Man faar af dette Aktstykke et tydeligt Begreb om, hvad der
