hvori denne forordner Abbeden af Holm til Dommer i Sagen uden Appel[1]. Abbed Arne af Holm optraadte senere som en erklæret Tilhænger af Kapitelet og var det utvivlsomt allerede nu. Man seer saaledes ogsaa i hans Udnævnelse til Dommer i nærværende Sag et Beviis paa, hvorledes den romerske Kurie begunstigede Kapitelet, og i Grunden var Erkebiskoppen imod.
Kapitelets almindelige Appel til det apostoliske Sæde i den før omtalte større Sag havde imidlertid nydt Fremgang Ikke mindre end 14 Chorsbrødre nævnes som Appellanter, og blandt disse findes paa Eilif Kortin nær alle de Personer, der før ere betegnede som Hovedlederne af Modstanden mod Jørund: Sighvat Vigfussøn (Lande), Mgr. Oblaud Vegardssøn, Audun Thorbergssøn (Raude), Jon Elg og Askel Kolbeinssøn. Ved Skrivelse af 1ste Februar 1297 forordnede Pave Bonifacius Baard Serkssøn, Chorsbroder af Bergen, til Dommer i Sagen, med Paabud at kalde Parterne for sig, høre dem og derpaa dømme uden Appel og see Dommen udført med pavelig Myndighed[2]. Denne Baard Serkssøn var en Mand af stor Anseelse, Chorsbroder ved Kongens Kapel Apostelkirken i Bergen og for Tiden Kongens Kansler[3]. Før denne kom til at skride ind, synes dog Kongen at have fundet det nødvendigt at tage sig af Sagen, og allerede i 1296 lader det til, at han ved sin Indflydelse har faaet et foreløbigt Forlig bragt i Stand mellem de stridende Parter. For yderligere at see dette stadfæstet begav han sig om Sommeren 1297 til Throndhjem, og her blev nu paa Tautra den 23de Juni en Overeenskomst mellem Erkebiskop Jørund og hans Chorsbrødre vedtagen fra begge Sider og skriftlig opsat.
Denne Forenings Bestemmelser ere følgende: – 1) Chorsbrødrene skulle vise Erkebiskoppen al skyldig Ærbødighed og Lydighed, men han være dem en mild Fader og behandle dem hæderligen i alle Dele. – 2) Chorsbrødrene skulle være paa Raad med Erkebiskoppen og give sit Samtykke ved Valg af Biskopper til Island, Grønland, Færøerne og Suderøerne, samt ved Stadfæstelsen af Rigets øvrige Biskopper, samt af Abbeder-, Abbedisser og Priorer i Erkebiskopsdømmet. – 3) Med deres Raad og Samtykke skulle bortgives alle Kirker i Staden, ane Præbender, alle Beneficier ved Christkirken, alle Veitslekirker (til Erkestolens Gods eller Indtægter hørende Kirker?) i Herederne og de Beneficier, hvortil ikke er Sogn; alle andre Kirker paa Landet maa derimod Erkebiskoppen besætte uden deres Samtykke. – 4) Al Dommermyndighed skal Erkebiskoppen udøve med Chorsbrødrenes Raad,
