Nikolaus af Husabø og Vilhjalm af Torg til at optræde som Meglere. Disse gik da den 4de Juni for Erkebiskoppen, fremsatte Chorsbrødrenes Undskyldning for at de ei have adlydt hans Kaldelse til Haalogaland, og derhos deres Ønske om, at Erkebiskoppen nu vilde uddele de Præbender og Beneficier, der vare ledige, da han herved kunde tage enten samtlige Chorsbrødre paa Raad, eller deres Ombudsmand, Jon eller Askel, hvilken han selv vilde. Til det sidste svarede Erkebiskoppen, at de nu kom for seent; han havde allerede anordnet meget efter Overlæg med den afdøde Helge, Kapitelets forhenværende Ombudsmand, og siden havde Chorsbrødrene ikke indfundet sig personligen eller ved Ombudsmand paa hans Kaldelse inden 15 Dage. De udsendte bemærkede, at Stevnedagen, der var Chorsbrødrene forkyndt, havde været senere, og at Chorsbrødrene nu tilbøde at afgjøre hvad der endnu var uafgjort. Men hertil svarede Erkebiskoppen: „nei! ikke ere de Chorsbrødre; i Ban ere de, og ei ville vi have med dem at gjøre.“ De udsendte bragte det imidlertid ved sine Bønner dertil, at Erkebiskoppen indgik paa en Sammenkomst med Brødrene næste Dag.
Til denne Sammenkomst indfandt sig da, i Følge med de tre Mellemmænd, fem Chorsbrødre: Erlend Styrkarssøn[1], Magister Oblaud Vegardssøn[2], Audun (Raude), Jon (Elg) og Askel Kolbeinssøn[3], paa Kapitelets Vegne. Der blev da talet adskilligt mellem dem med Rolighed, og blandt andet tilbøde Chorsbrødrene sig, hvad de allerede længe før havde tilbudt, at antage Askel til Ombudsmand, dog med den Erklæring fra Jons Side, at han i ingen Deel erkjendte sig uegnet til Ombudet, og fra de øvrige Brødres Side, at de indrømmede Askels Valg „for Fredens Skyld.“ Hertil svarede Erkebiskoppen som tidligere, at dette nu kom for seent; han havde allerede forordnet alt i Overeenskomst med Helge. Askel vilde han kun antage paa det Vilkaar, at Alt skulde forblive ved Magt, som forhen var bestemt. Chorsbrødrene erklærede da reentud, at de ei erkjendte Helge for at have været en Chorsbroder af deres Midte, eller for at have havt deres Kapitels Ombud. De erklærede derimod Alt det for ugyldigt, som Erkebiskoppen i Overeenskomst med ham havde bestemt foregaaende Vinter og Vaar, ligesom og alt andet, som Erkebiskoppen havde forordnet uden Chorsbrødrenes Samtykke, forsaavidt som de havde Ret til heri at raade med. Denne uforbeholdne Erklæring synes at have slaaet Erkebiskoppen, og han erklærede sig omsider tilfreds med, at Askel var Kapitelets Ombudsmand. Jon har han altsaa ikke kunnet taale.
Men nu fremkom Chorsbrødrene med Anke over det Brev, de
