Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

overbragte kongelige Befalinger og besørgede dem satte i Kraft uden altid at benytte de egentlige kongelige Ombudsmænds Medvirkning. Sendemændene havde ved saadanne Leiligheder gjerne Anbefaling til Øens Biskopper og fandt hos dem kraftig Understøttelse.

Islands tvende Biskopsstole havde, som allerede er omtalt, i længere Tid været besatte ved Valg af Erkebiskoppen og hans Chorsbrødre, og med Nordmænd Biskopperne havde derved vundet i Selvstændighed ligeoverfor de verdslige islandske Høvdinger, men tabt endnu meer ligeoverfor den norske Kirkes Metropolitan og den norske Konge, idet de nu i Grunden maatte vise sig som lydige Tjenere for disses Ønsker og Villie i Alt hvad Kirkestyrelsen og Kongedømmets verdslige Omgreb angik. Dette Baand, især med Hensyn til Norges Konge, syntes nu at løsnes noget, da under Magnus’s Regjering begge Biskopsstole atter bleve besatte med Indfødte. Allerede i Kong Haakons sidste Dage havde, som før er fortalt, Hole 1263 faaet en indfødt Biskop i den lærde og dygtige Brand Jonssøn; men han døde allerede det følgende Aar. Hans Plads blev dog, efterat have staaet ledig i et Par Aar, atter i 1267 besat med en Indfødt, den før nævnte Jørund Thorsteinsson; og da ved denne Tid den skaalholtske Biskop, den norskfødte Sigurd, der havde beklædt den skaalholtske Stol siden 1238, var bleven gammel og affældig, saa overtog Jørund ogsaa Indseendet med dette Biskopsdømme, og satte Sigurd til Medhjælper den allerede meget anseede islandske Prest Arne Thorlakssøn. Islands Kirkestyrelse var saaledes atter i indfødte Mænds Hænder, der maatte antages at kjende sit Fædrenelands Forhold og Tarv bedre end de forudgaaende norske Biskopper, og af hvem man saaledes maatte vente meer Sind for Islands Selvstændighed baade i det Verdslige og det Kirkelige.

Den nævnte Arne Thorlakssøn var født 1237 af anseet islandsk Høvdingeæt. Han fik en efter Tidens Forhold omhyggelig geistlig Opdragelse og udmærkede sig tidlig ved let Begreb, skarp Forstand og megen Lærelyst. I 1262 fulgte han som Diakonus sin Lærer Abbed Brand Jonssøn til Norge, da denne blev valgt og viet til Biskop af Hole. Han tiltrak sig ved denne Leilighed baade Kong Haakons og Kong Magnus’s Opmærksomhed; han traadte endog i et Venskabsforhold til den sidste, som ikke de senere Stridigheder mellem Stat og Kirke formaaede at bryde. Han ledsagede Biskop Brand tilbage til Island, og da Brand kort efter døde, blev Arne af Biskop Sigurd af Skaalholt, der midlertidig overtog Indseendet ogsaa med Hole Biskopsdømme, viet til Prest og indsat til at forestaa Hole Biskopsstol under dens Ledighed. Allerede i denne Stilling gav Arne Prøve paa sin Nidkjærhed og Villiefasthed. En rig Mand Odde, der var Diakonus