blev han Vinteren over i Norge tilligemed sin Moder Hertuginde Ingebjørg.
Ingebjørgs Stilling som Kongens Moder, og den Indrømmelse der var gjort paa Rigsmødet i Oslo, at hun i Forbindelse med Styrelsesraadet skulde tilsee Anvendelsen af Norges Indtægter, aabnede hende en Indflydelse paa Rigsstyrelsen, som ingen egentlig Hjemmel havde i den afdøde Konges Formynderlov. Ung som hun var, og dertilmed som det lader temmelig letsindig, misbrugte hun snart denne Adgang til Indblanding i Regjeringens Anliggender. Hun tilsidesatte Styrelsesraadet og lod sig paavirke af udenforstaaende Yndlinger, af hvilke den mest fremtrædende endogsaa var en Udlænding. Det var den unge danske Ridder Knut Porse, en urolig og ærgjerrig Eventyrer, der havde været en ivrig Tilhænger af Hertug Erik og efter dennes Død en af Hovedmændene for det hertugelige Parti.
Knut Porse havde sine egennyttige Hensigter, der især vare rettede paa Danmark. Her døde Kong Erik den 19de November 1319, og dennes Broder Kristoffer blev den 25de Januar 1320 valgt til hans Eftermand, tildeels, som det synes, ved Knut Porses indflydelsesrige Bistand. Kristoffers Uduelighed og Danmarks indre Søndersplittelse aabnede nu en vid Mark for Knuts Herskesyge; og i at tilfredsstille denne, hjalp Ingebjørg ham baade ved egemnægtigen at benytte Norges Kongesegl mod Kanslerens og Styrelsesraadets Vidende og Villie, og ved at bortødsle til hans Fordeel Kongedømmets Skat og Indtægter.
Snart vakte Hertugindens Egenmægtighed og Styrelsesraadets Afmagt Opsigt i Norge, og et Parti synes at have dannet sig mod hende og hendes fremmede Tilhang, maaskee allerede i Slutningen af 1319. En anseet ung Nordmands, Ulf Saxessøns, Fangenskab, som man i Norge troede paa svensk Anstiftelse, gav Anledning til Klager fra Norge til det svenske Rigsraad. Men dette oplyste, at Ulf var bleven fangen ved Udlændinger fra Vardberg i Nørre-Halland, hvor Knut Porses Tilhængere, med Ingebjørgs Vidende, havde sit Hovedsæde, og det svenske Raad opfordrede endog det norske til at have strengere Indseende med Hertugindens Fremfærd. Imidlertid havde hun ganske vist endnu mange Tilhængere blandt Norges Stormænd, og Rigsstyrelsen i Norge gik et Par Aar sin skjæve Gang under hendes ufornuftige Ledning.
størst Sandsynlighed for sig. At Magnus blev tagen til Norges Konge paa Haugathing siges udtrykkeligen i Brev af 20 Februar 1323 (Saml. til Norges Hist. V. 534–541).
