og besegledes fra begge Sider. Ved denne forpligtede Sveriges Mænd sig til snarest muligt at vælge den unge Magnus Erikssøn til Konge over hele Svea- og Gøta-Rige. Derpaa skulde de føre ham til Norge, hvor han da ogsaa skulde tages til Konge efter Norges Lov. Han skulde skifteviis opholde sig i begge Riger, og ikke ledsages af det enes Mænd længer end til det andets Grændser. Rigerne skulde forresten være fuldstændig adskilte, og Norges Indtægter alene anvendes efter Hertuginde Ingebjørgs og det norske styrende Rigsraads Skjøn[1].
Da dette var afgjort hastede de svenske Sendemænd tilbage til Sverige, og her blev nu paa den i Upsal forsamlede Rigsdag Magnus Erikssøn valgt til Svea- og Gøta-Konge den 8de Juli. Kort efter gav man sig paa Veien med ham til Norge, hvor han ankom i den senere Halvdeel af August, og blev, som det lader, modtagen i Baahus (Bagahus) af Norges geistlige og verdslige Høvdinger.
Alle Norges Biskopper synes der at have været tilstede. Den 23de August havde nemlig Norges Prælater[2] paa Baahus Slot en Sammenkomst med de svenske Biskopper Karl af Linkjøping og Benedikt af Skara for at overlægge om Pavetienden, baade den af Clemens V og den af Johannes XXII udskrevne[3]. Der fattedes ved denne Leilighed en Deel vigtige Beslutninger, sigtende til at gjøre hiin Skat til den pavelige Kurie mindre byrdefuld for begge Rigers Geistlighed: En Fjerdepart skulde fradrages alle Prælaters og Klerkers Midler, før Tienden fastsattes og betaltes. Af Offer skulde ingen Tiende ydes. Indbragte en ledig Kirke meer end 6 Mark Sterling, da skulde Tienden først fradrages til det hellige Lands Undsætning, derpaa 6 Mark Sterling afholdes til dem der forrettede Tjenesten ved Kirken, og saa skulde Resten gaa til det pavelige Skatkammer. Afstod en sit Beneficium for at faa et bedre i Stedet, saa skulde det første ei ansees for ledigt, medens Paven tog Indtægterne af det andet[4].
Strax efter at dette geistlige Møde var afholdt, førte de norske Herrer Magnus over til Tunsberg, hvor rimeligviis allerede forud Haugathing var stevnet, og paa dette Thing blev Magnus Erikssøn høitideligen taget til Norges Konge den 26de August[5]. Derpaa for-
- ↑ N. g. L. III. 146–149.
- ↑ Prælatis de solida terra regni Norwegiæ convenientibus.
- ↑ S. o. f. II. 166 f., 173 f.
- ↑ Sv. Dipl. III. 417, Suhm D. H. XI. 857 (cft. Barth. Mskr. E. 55R).
- ↑ Magnus’s Regjeringsaar i Norge regnes fra en Dag efter 23de og før 27de August. Man kan her gjette paa enten den 24de (Bartholomæus Dag, en Apostels Dag og altsaa en større Fest) eller paa den 26de (Søndagen næst efter). Da nu Biskopperne, der rimeligviis ikke have skilt sig fra den unge Konge ved en saadan Leilighed, endnu den 23de vare i Baahus, faa synes Tiden at være vel knap for at de og Kongen allerede Dagen efter kunde være paa Haugathing ved Tunsberg. Søndagen den 26de bliver altsaa den Dag, som har
