hans Tilbud om en hemmelig Underhandling modtaget; og Hertugen holdt denne Gang sit Løfte, idet han virkelig ved Paasketid 1310 opløste sin Hær. Ved Underhandlingerne blev forresten, som det lader, ikke alene Fornyelsen af Hertug Eriks Trolovelse med Ingebjørg Kong Haakons Datter aftalt, men ogsaa Planen udkastet og Betingelserne fastsatte for et Egteskab mellem Eriks Broder, Hertug Valdemar, og Haakons Broderdatter, der ogsaa hed Ingebjørg, Kong Erik Magnussøns efterladte Datter[1].
Da Hertug Erik aftakkede sine Leietropper, havde han allerede temmelig sikkre Udsigter til ogsaa at opnaa et Forlig med den danske Konge. Denne følte sig udentvivl sterkt svækket ved det sidste uheldige svenske Tog, og var desuden vel meer og meer kommen til den Overbevisning, at hans Svoger, den svenske Konge Birger, ved sin Udygtighed selv forspildte sin Sag og ikke fortjente de store Opoffrelser, som den danske Konge allerede længe havde gjort for ham. Kong Erik er hertilmed ganske vist selv bleven smittet af den almindelige Beundring for den glimrende svenske Hertug, og kan af mange Grunde have ønsket at drage ham til sig, naar dette kunde skee uden at Kong Birger og hans Søn derved ganske opgaves. Dette fordrede nu ikke Hertug Erik. Han har neppe fundet Tiden moden for at han selv kunde gribe efter Sveriges Krone; men sin Magt i sit Fædreneland havde han saaledes grundfæstet, at han for det første en Stund kunde taale en elendig Skyggekonge ved sin Side. Større Vanskeligheder afstedkom den i Kjøbenhavnerfreden bestemte Trolovelse mellem den norske Ingebjørg og Junker Magnus Birgerssøn. Hertug Erik vilde nu igjen gjerne selv have Kongedatteren, og Kong Haakon havde intet imod en Fornyelse af den gamle Trolovelse; men Hertugen maatte da – fordrede han – selv bevirke Ingebjørgs Trolovelse med Junker Magnus paa en ærefuld Maade hævet. Dette var derimod ikke efter den danske Konges Ønske. Deels fandt han sig nemlig forpligtet til at paasee sin Søstersøns Junker Magnus’s Tarv, deels havde han vel allerede opgjort hos sig en anden Egteskabsplan for Hertug Erik, hvorved denne ved nær Svogerskab kunde knyttes til ham selv.
Under disse Omstændigheder synes Hertug Erik, som oftere, at have spillet et høist tvetydigt for ikke at sige troløst Spil, om hvilket muligen Kong Haakon ikke har været ganske uvidende. Hertugen gav tilsyneladende efter for den danske Konges Ønsker med Hensyn til Egteskabssagen, og Fredsunderhandlinger aabnedes nu om Sommeren 1310. De dreves først i Kjøbenhavn, hvor Kong Haakon personlig var tilstede, og de fuldendtes i Helsingborg. Her sluttedes den 17de Juli en almindelig Fred mellem Nordens Riger og Fyrster, hvorved
- ↑ Suhm D. H. XI. 672, jfr. Ssts. 647.
