talt, at han om Vaaren 1309, paa de nidarosiske Chorsbrødres Bud, blev i Lenker sendt over til Island i Biskop Jørunds Vold[1]. Saasnart Kjøbskibet, der førte ham, var kommet til Havs, brøde Kjøbmændene Lenkerne af Laurentius og behandlede ham godt paa Overfarten. Da han kom til Hole og for Biskop Jørund, faldt han denne til Fode; men Biskoppen reiste ham strax, satte ham ved sin Side og samtalede med ham paa det blideste, og det uagtet Biskoppen allerede havde modtaget Chorsbrødrenes mod Laurentius ugunstige Skrivelse og tillige deri var bleven underrettet om hans varme Beskytters, Erkebiskop Jørunds, Død. Han bød Laurentius for det første at udhvile sig nogle Dage paa Hole og derpaa frit opholde sig, hvor han vilde, paa Island. Presteligt Embede – sagde Biskoppen – turde han ei give ham for Chorsbrødrene; men Laurentius kunde ligefuldt gjøre stor Nytte med sin Undervisning. Laurentius opholdt sig ogsaa i forskjellige Klostere, hvor han underviste Brødrene; og hermed vedblev han, uagtet Chorsbrødrene skreve over til Island og tilkjendegave sit Misnøie med at Laurentius behandledes saa vel, da han dog burde være Skrift (Pønitens) underkastet. Dette Vink lod nemlig Biskop Jørund upaaagtet. I Jørunds seneste Alderdomssvaghed beskikkedes Presten Kodran Ranessøn ham af Erkebiskop Eilif til Medhjælper eller som det kaldtes: Coadjutør[2]. Da Biskop Jørunds Død om Sommeren 1313 blev indberettet til Erkestolen, saa udvalgte Erkebiskop og Kapitel til hans Eftermand af Kapitelets egen Midte den oftere for nævnte Audun Thorbergssøn Raude, som paa den Tid var den mest anseede af Chorsbrødrene. Han var – heder det – meget yndet af Kongen, og havde i lang Tid været dennes Fehirde (Skatmester) i Throndhjem; han var en meget mægtig Mand og havde længe været Prest til Thrandarnes Kirke paa Haalogaland[3]. En Datter af ham ved Navn Olof omtales[4], hvilket viser, at han enten har været gift, før han indtraadte i den geistlige Stand, eller ogsaa, hvad maaskee er rimeligere, at han ikke har holdt sig Cølibatsloven saa strengt efterrettelig. Audun blev indviet i Nidaros den næst paafølgende 25de November, altsaa under det før omtalte Provinsialconciliums Samvær, i hvis Forhandlinger han derpaa som Biskop deeltog[5]. Først i 1315 kom han over til Island til sit Sæde[6].
Omtrent et Aar efter Jørund døde Biskop Arne Sigurdssøn af Bergen i 1314. Han har ofte været omtalt i det Foregaaende, og Træk ere der meddeelte, som kunne tjene til at bedømme hans Karakter og Embedsvirksomhed. Efter hans Samtids Anskuelser og
