den norske Kirke. Allerede før Conciliet i Vienne samledes, havde Clemens bragt et nyt Korstog paa Bane og seet sig om efter Pengebidrag dertil. Korstogsiveren havde siden den franske Konge Ludvig IX’s Død i 1270 mærkeligere tabt sig i Europa. Men da Ptolemais eller Acre, den sidste Besiddelse af Betydenhed, som den latinske Christenhed endnu ejede i Palæstina, faldt den 16de Januar 1291 efter en fortvivlet Kamp i den ægyptiske (babyloniske) Sultans Hænder, vaktes der igjen nogen Bevægelse i Vesten. Denne var dog kun øieblikkelig. Den svandt hen, da den ikke længer understøttedes af Pave Nikolaus III’s Iver; og efter hans Død i 1292 var der i flere Aar ingen alvorlig Bestræbelse for det hellige Lands Undsætning. Under Clemens V’s Pavedømme blev imidlertid Johanniter-Riddernes, Kongen af Cyperns og Kongen af Armeniens Krav paa Understøttelse saa høitlydende, at Paven ikke kunde lade det upaaagtet.
I Forbindelse med sin første Kaldelse til Conciliet i Vienne lod Clemens en Rundskrivelse af 11te August 1308 udgaa fra Poitiers over hele Europa, hvori Geistligheden opfordres til at understøtte hans Bestræbelser ved Prædiken, Indsamling af Gaver og Bidrag af dens egne Indtægter. Saaledes skulde alle Prester bidrage med eet Aars Indkomst. Det Indsamlede skulde anvendes til et Korstog paa fem Aar, i hvis Spidse Johanniter-Ridderne vilde stille sig[1]. Derfor overdroges Bidragenes Indsamling til denne Ordens Fuldmægtige. Saadanne indfandt sig ogsaa i 1311 og 1312 i Danmark og i Sverige[2], og disses Fuldmagter strakte sig ligeledes til Norge[3]. Da imidlertid en almindelig Tiende som før omtalt[4] var bleven bevilget paa Conciliet i Vienne den 6te Mai 1312, tog Paven Indsamlingen meer umiddelbart under sig[5]. Allerede samme Aar skulle i denne Anledning pavelige Sendebud være komne til Norge[6], og den 1ste December udgik fra Avignon Pave Clemens’s Skrivelse til Erkebiskoppen af Nidaros og alle hans Lydbiskopper, hvori de paamindedes om, at der paa Conciliet var vedtaget, som Hjælp for det hellige Land, en Tiende i sex Aar af alle geistlige Indkomster, og at dennes Ydelse skulde tage sin Begyndelse i Norge med 1ste April næstfølgende Aar. En lignende Skrivelse udgik ogsaa til alle Klosterordener, de ridderlige undtagne[7]. Paven havde vel i disse Skrivelser givet nærmere Forskrifter for Opkrævningsmaaden, men disse vare for Norges Vedkommende ikke i alle Dele udførbare. Derfor sammenkaldte Erkebiskop Eilif for nøiere at
- ↑ Jfr. den pavelige Cirkulær-Bulle i Sv. Dipl. II. 534–542 og flere didhenhørende Breve Ssts. 542–544; jfr. Suhm D. H. XI. 570, 605.
- ↑ Suhm D. H. XI. 671; Sv. Dipl. III. 52, 69–72.
- ↑ Suhm D. H. XI. 720.
- ↑ S. o. f. II. 156.
- ↑ Suhm D. H. XI. 720.
- ↑ Isl. Ann. 202.
- ↑ Suhm D. H. XI. 693, 720, efter Barth. Mskr. E. 368–69, 640–49.
