Og nu udspandt Striden sig i en langvarig Skriftvexling mellem de angjældende Parter.
Den 3die Januar gav Biskop Arne Thorstein, Sogneprest til St Peters Kirke i Bergen, sin Fuldmagt til at overgive Erkebiskoppen Appellen af 29de December, og den 22de Januar tilskrev Biskoppen Paven, idet han fremsendte til denne Kapelmagisterens Appel. Den 31te Januar overrakte Presten Thorstein Erkebiskoppen Biskop Arnes Appel i Vidners Overvær. Ved samme Tid modtog Eilif ogsaa Kapelmagisterens Klager over de Hindringer, Arne lagde ham i Veien i Tiendens Indsamling. Erkebiskoppen tilskrev derfor den 12te Februar Biskop Arne og gjorde ham bekjendt med Hr. Finns Klage. Erkebiskoppen – heder det i Brevet – havde saavel ifølge sit personlige Kjendskab til Arne, som ifølge dennes aflagte Ed (nemlig til Metropolitanen), sikkert troet i ham at finde den ivrigste Forsvarer af Nidaros’s Kirkes Rettigheder. Nu bød han Biskoppen under Suspensions Straf at ophæve alle de Hindringer, han havde lagt i Veien for de erkebiskoppelige Tienders Opbørsel, da det tilkom Nidaros’s Kirke, saavel efter gammel Sedvane, som efter pavelige Privilegier, at lade dem indkræve ved sine egne Fuldmægtige. Et Brev af lignende Indhold blev samme Dag af Erkebiskoppen udfærdiget til Finn Haldorssøn for af ham at meddeles Biskoppen, og heri opfordres denne til inden fem Dage efter Brevets Meddelelse at afstaa fra alle Hindringer imod Tiendeindsamlingen ved Finn, og gjenkalde de Breve, han i den Anledning maatte have ladet udgaa, under Straf af Suspension fra Indgang i Kirken. Den 2den Marts tilskrev Erkebiskoppen Paven med Klage over Arne: han gjendrev Grunden for dennes Appel og paastod at det tilkom ham selv i eet Aar at lade de omhandlede Tiender opkræve.
Erkebiskoppens Brev til Finn Haldorssøn blev Arne forelæst den 15de Marts, men fremkaldte fra dennes Side ikkun en fornyet Appel til Paven af 19de samme Maaned. I denne Appel gjentog Biskoppen, at han forlængst havde bedet Erkebiskoppen vise sig de paaberaabte Privilegier, uden at dette var skeet. Hvad Suspensionen angik, da ansaa han den for ugyldig, eftersom den var udstedt ikke alene efter at han havde indgivet sin første Appel, men endogsaa efterat denne var i rette Tid bleven Erkebiskoppen foreviist. Hertil kom, at ingen Erkebiskop af Nidaros i Løbet af 40 Aar havde hævet den omhandlede Tiende, og aldrig betjent sig til at hæve Penge i Bergens Biskopsdømme af nogen anden end den bergenske Biskop selv. Dette var Grunden til at han paa ny appellerede.
Samme Dag, som Biskop Arne udstedte Appellen, udnævnte han sin Chorsbroder Magister Paal til sin lovlige Fuldmægtig og særlige
