Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Nidaros’s Chorsbrødre Forhaabninger om, at han ogsaa vilde vise sig gavmild mod dem, og saaledes har kunnet nogenlunde forsone dem med hans Valg uden deres Medvirkning.

Det varede dog endnu over eet Aar før Haakon modtog sit Pallium og dermed sin egentlige Metropolitanverdighed. Skjønt Pallium ifølge Fundations-Bullen for Nidaros’s Erkesæde skulde søges personlig i den romerske Kurie af den valgte Erkebiskop, saa gjordes dog Undtagelse fra denne Regel, især for det Tilfælde, at den Valgte allerede forud havde biskoppelig Vielse, og saaledes ikke behøvede at modtage denne af Paven; da kunde Pallium oversendes den Udvalgte, ligesom allerede havde været Tilfælde med den første Erkebiskop i Nidaros, Jon Birgerssøn, der forud havde været Biskop af Stavanger. Haakon søgte det heller ikke i egen Person; men det overbragtes ham ved Chorsbroderen Jon, der rimeligviis i denne Anledning har været afsendt paa Biskoppens og Kapitelets Vegne til Kurien. Jon kom med Pallium til Norge den 5te Januar 1267, og den paafølgende 14de April, som var Skjærthorsdag, blev Haakon iført det i Nidaros. Dette skede med stor Høitidelighed. Kong Magnus og Dronning Ingebjørg vare tilstede; Biskopperne Peter af Bergen og Thorgils af Stavanger, hvilke dertil af Paven vare bemyndigede, lagde Pallium over Haakon, og tvende andre Biskopper, Olaf af Grønland og Gaute af Færøerne, stode hos. Derpaa viede Erkebiskoppen Andreas, der var valgt til hans Eftermand paa Oslos ledige Stol, og Jørund Thorsteinssøn, til Biskop af Hole, hvilken Stol han var bleven valgt til at beklæde, da Brand Jonssøn efter et kort Biskopsdømme var død i 1264[1].

Haakons Metropolitanstyrelse blev af kort Varighed, og det eneste Brev, man kjender, udstedt af ham som Erkebiskop, er et Gavebrev af 16de August 1267, hvorved han skjænker St. Andreæ Kirke paa Haug til sine Chorsbrødres fælles Bord, paa Grund – som det i Brevet heder – af deres Præbenders Ringhed. Elleve Chorsbrødre af Nidaros nævnes som nærværende ved og samtykkende Gaven, og blandt dem den ovennævnte Jon[2]. Gaven skulde vel være en Løn fra Haakons Side for Chorsbrødrenes Velvillie. Han overlevede denne Handling kun tvende Dage, da han nemlig døde den paafølgende 18de Aug. 1267[3]. Han efterlod, rimeligviis af et Egteskab indgaaet før han blev Biskop, en Søn, Thorer Haakonssøn eller Biskopssøn, der allerede i Kong Magnus’s Regjeringstid optræder som en af Norges meest anseede verdslige Høvdinger.

Til Haakons Eftermand valgtes den 28de October samme Aar Chorsbroderen Jon, som havde bragt Haakon hans Pallium fra

  1. Isl. Ann. 134, 136.
  2. N. Dipl. I. 50.
  3. Script. r. Dan. II. 514.