selv, som det var fornærmeligt mod ham[1]. Han skrev ogsaa den paafølgende 4de Juni til Kapitelet i Nidaros, og idet han bevidnede Chorsbrødrene sin Sorg over Erkebiskop Jørunds Død, opfordrede han dem tillige, hvis de med. Hensyn til den færøiske Kirkes Anliggender maatte have noget ham ubekjendt at indvende, at de da derom maatte underrette ham, før Sagen gik til Kurien. Thi saafremt han maatte finde, at nogen canonisk Indvending af dem med Beviser kunde anføres mod hans Forehavende, da vilde han derfra afstaa og indvilge hvad dem syntes rigtigt[2]. Kapitelet havde i Grunden allerede afgivet Svaret paa denne Opfordring i det Appellen tilføiede Følge- og Gjendrivelsesbrev, og rimeligviis har det ikke indladt sig paa nogen udførligere Beviisførelse for Biskoppen.
Lodins Indvielse blev dog for det første udsat. Man finder, at han, tilligemed Norges fire Lydbiskopper, har fulgt Haakon paa dennes Tog til Danmark i Juli Maaned 1309, og at han paa Tilbageveien fra Mødet i Kjøbenhavn har været samlet med dem ved Ekerøerne i Gautelvens Munding. Her forlangte han den 26de Juli af Biskopperne af Stavanger og Hamar at blive indviet ifølge det nidarosiske Kapitels Mandat. Men da foreviste Biskop Arne ham sin Appel i Original og kundgjorde den selv i de øvrige Biskoppers Paahør. Lodin maatte nu for det første opgive sin Paastand om at blive indviet, og den appellerede Sag gik til Kurien, hvor den omtales som henstaaende den 17de September 1310[3]. Man ventede, at Lodin personligen skulde begive sig til Kurien for der selv at forsvare sin Sag, og Biskop Arne har, som det lader, formeligen opfordret ham dertil. Han undskyldte sig imidlertid med en gammel Fodskade, hvilken dog Modparten paastod allerede for længst var læget. Rimeligviis har Lodin fundet det unyttigt at paatage sig den besværlige og kostbare Reise, saameget mere, som den udvalgte Erkebiskop Eilif allerede havde overdraget ham den færøiske Kirkes Gods, saa at han indtil Sagen afgjordes havde tilstrækkeligt Underhold for sig og sit Folk[4].
I Kurien henstod Sagen længe, og den var endnu uafgjort, da det almindelige Concilium, som siden nærmere skal omtales, i 1311 traadte sammen i Vienne. Men strax efter Slutningen af dette Concilium, ved hvilket baade Erkebiskop Eilif og Biskop Arne samt Fuldmægtige fra Nidaros’s og Bergens Kapitler vare tilstede, blev
- ↑ Brev af 31te Mai 1309, Barth. Mskr. E. 515–16.
- ↑ Brev af 4de Juni 1309, Barth. Mskr. E. 517–18.
- ↑ Om alt dette oplyser Brev af 26de December 1310 eller 26de Januar 1311, Barth. Mskr. E. 551–555, og af 30te Januar 1311, Ssts. 555–56.
- ↑ Vidnesbyrd af 1ste Februar 1311, Barth. Mskr. E. 556–58. Om det Hele jfr. Suhm D. H. XI. 676.
