Vinteren over i Bergen, hvilket vilde være deres Handel til stor Skade. De valgte vel derfor den efter Omstændighederne klogeste Udvei, at indrømme Biskoppen og Kirken deres Ret, helst da Lagmandsdommen dog forsaavidt var lemfældig mod dem, som den frifandt dem for alle Bøder for tidligere Tiendeforsømmelse. Hele denne Strid er forresten meget oplysende med Hensyn til de tydske Haandverkeres og Handlendes Forhold til Norge, og deres Opførsel i de Stæder, hvor det havde lykkets dem at indtrænge sig som Borgere.
Med Erkestolen i Nidaros havde Biskop Arne en Tvist angaaende Besættelsen af Færøernes Biskopsstol. Denne blev ledig i 1308, da Biskop Erlend, som havde beklædt den i henved 38 Aar, døde under et Ophold i Bergen den 13de Juni[1]. Ved Færøernes Kathedralkirke var intet eget Kapitel, og Valget eller Provisionen af Biskoppen, tilkom, „ifølge det apostoliske Sædes Privilegier og billiget Sedvane“, Nidaros’s Erkebiskop og Kapitel[2]. Disse havde ved de tre seneste Besættelser valgt en Chorsbroder af den bergenske Kathedralkirkes Kapitel. Herved troede Biskop Arne, at Bergens Kirke havde erhvervet en Hevd, hvilken Nidaros’s Erkebiskop og Kapitel var forpligtet til at agte ved Valget af Erlends Eftermand. Idet han den 17de Juni meldte Dødsfaldet til Nidaros, bad han derfor om, at man vilde iagttage at vælge „efter Sedvane“ den nye Biskop af Bergens Kirkes Skjød[3]. Men desuagtet valgte Erkebiskop Jørund den 18de August 1308 med sit Kapitels Raad og Samtykke Lodin (Ludovicus), Sogneprest til St. Peters Kirke paa Borgund, af Nidaros’s Biskopsdømme, i den Afdødes Sted[4]. Det er aabenbart, at Erkebiskoppen og hans Kapitel ved dette Valg troede sig at være i sin gode og uomtvistelige Ret; derfor gav de ei heller Bergens Biskop nogen Underretning om hvad der var skeet, førend Erkebiskoppen i sin Skrivelse af 6te Februar 1309, ved hvilken han gjentagende opfordrer Biskoppen til at indfinde sig .til det paatænkte Provinsialconcilium i Nidaros, i Forbigaaende tilkjendegav, at han blandt andre Kirkens Forretninger ogsaa vilde ved samme Leilighed indvie den udvalgte Biskop til Færøerne[5]. Men Biskop Arne saa heri en Forurettelse mod Bergens Kirke. Han var ikke seen med
