Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/13

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

per i Bergen 1405. Biskopsskifter. Dronning Margretas sidste Leveaar og Død 1412. S. 444–455. 94. Kong Erik Enestyrer. Landsstyrelsens daarlige Tilstand i Norge. Pavedømmets Splittelse. Almindelige Concilier i Pisa og i Kostnits. Biskopper i den norske Kirke S. 445–465. 95. Erkebiskop Askel dør 1428. Aslak Bolt to og tyvende Erkebiskop. Hans første Embedsvirksomhed. Christkirkens anden Brand. Kong Eriks Vilkaarlighed ved Biskopsstoles Besættelse. Hans Valg falder paa uverdige Personer. S. 465–477. 96. Birgittinerordenens Udbredelse over de tre nordiske Riger. Munklifs Benediktinerkloster i Bergen omdannet til Birgittinerkloster. Anklage mod Birgittinerne. Kongen og Biskopperne tage sig af deres Sag. S. 478–485. 97. Erkebiskop Aslak stræber at gjenoplive Provinsialconcilierne. Concilium i Bergen 1435, i Oslo 1436. S. 485–495. 98. Misnøie med Kong Eriks Styrelse i alle hans tre Riger. Klager fra Norge i Aarene 1420–1424. Opstand i Sverige 1432–1436. Uroligheder i Norge 1430–1437. S. 495–513. 99. Kong Eriks Afsættelse og Kristoffer af Bayerens Valg til Konge, først i Danmark, saa i Sverige og endelig i Norge 1442. Tilbageblik paa den norske Stats og Kirkes Forhold under Erik. S 513–527. 100. Kristoffer af Bayeren Norges Konge fra 1442–1448. S. 525–532. 101. Dobbelt Kongevalg i Norge. Kamp mellem Karl Knutssøn og Kristian af Oldenborg. Den sidste seirer. S. 532–546. 102. Erkebiskop Aslaks Død 1450. Tredobbelt Valg til Nidaros’s Erkesæde. Olaf Throndssøn endelig tre og tyvende Erkebiskop 1459. S. 546–561. 103. Kong Kristian stadfæster Overenskomsten til Tunsberg. Biskopsskifte i den norske Kirke. Erkebiskop Olaf Throndssøn dør 1474. Gaute Ivarssøn fire og tyvende Erkebiskop. Kristian I’s seneste Regjerinsaar og Død 1481. S. 561–570. 104. Uroligheder i Norge efter Kristian I’s Død. Erkebiskop Gaute Rigsvikarius. Hr. Jon Smør Rigsforstander. Hans, Kristian I’s Søn, vælges til Norges Konge i Halmstad 1483 og krones samme Aar i Nidaros. S. 570–581. 105. Norge under Kong Hans’s Styrelse indtil 1503. Stemningen i Norge. Partier der. Knut Alføsøn og Henrik Krummedike. Knut Alfssøns Drab. S. 581–593. 106. Kong Hans’s seneste Regjeringstid. Hans Søn, Hertug Kristian, Norges Styrer paa Kongens Vegne. Herlog Høfudfats Opstand. Biskop Karl af Hamar. Erkebiskop Gaute dør 1510. Erik Walkendorf fem og tyvende Erkebiskop. Kong Hans dør 1513. S. 593–615. 107. Kristian II bliver Danmarks og Norges Konge. Hans første Styrelsesaar. Erkebiskop Erik Walkendorf. Biskop Hoskøld af Stavanger og Abbed Henrik af Utstein. Biskop Anders Mus i Oslo og Magister Hans Mule. Erkebiskop Eriks Virksomhed i Kongens og Kirkens Tjeneste S. 615–631. 108. Erkebiskop Eriks Fald og Flugt fra Norge. Han dør i Rom 1522. Forfølgelse mod Biskop Anders Mus. Denne resignerer til Fordeel for Hans Mule. Biskop Andor af Bergen. Islands Biskopper. Kristian II’s Forhold til Kirkereformationen i Tydskland. Hans Flugt fra sine Riger i 1523. S. 631–651. 109. Fredrik I vælges til Danmarks Konge 1523. Mellemrige i Norge, under hvilket de ledige Biskopsdømmer besættes. Olaf Engelbrektssøn sex og tyvende Erkebiskop. Henrik Krummedike og Vincentius Lunge. Kristian II opsiges, og Fredrik I vælges i 1524. Fredriks norske Haandfæstning S. 651–674. 110. De første Aar af Fredrik I’s norske Styrelse. Erkebiskop Olaf og Hr. Vincentius Lunge. Angreb paa Kirken og dens Gods. Luthers Lære forkyndes i Bergen. Feide mellem Erkebiskoppen og Hr. Vincentius. Hr. Esge Bilde afløser i 1529 Hr. Vincentius som Høvedsmand paa Bergenhus. S. 674–695. 111. Hertug Kristian. Fredrik I’s ældste Søn, kommer i 1529 til Oslo. Hensigten med hans Reise opnaaes ikke. Strid mellem Erkebiskoppen og Vincentius Lunge. Forlig i 1530. Kirker nedbrudte og Klostre sekulariserede. S. 695–709. 112. Kong Kristian II’s Optræden i Norge 1531–1532. Erkebiskop Olaf og flere Biskopper antage sig hans Sag. Kristians Foretagende mislykkes, og Norges Forhold bringes i sin gamle Skik. Kong Fredrik I dør 1533. S. 709–737. 113. Mellemrige efter Kong Fredrik I’s Død. Konge. Valget udsættes i 1533. Grevens Feide begynder i Danmark. Kristian III vælges af den jydske Adel til Danmarks Konge i 1534. Erkebiskop Olaf som Formand for Norges Raad dvæler med sin Erklæring. S. 737–74S. 114. Norge fremdeles uden Konge Begivenheder i 1535. Hr. Nils Lykkes Brøde. Uvenskabet mellem Erkebiskop Olaf og Hr. Vincentius Lunge opblusser paany. Et paatænkt Rigsmøde i Throndhjem gaar overstyr. S. 748–759. 115. Hr. Nils Lykkes Fængsling. Erkebiskoppen sender Kristoffer Throndssøn til Oslo. Underhandlinger der. Det søndenfjeldske Raad nærmer sig endnu meer end før til Kong Kristian III. Pfalzgreve Fredrik optræder som Kristian II’s Svigersøn med Fordringer. Henvender sig til Erkebiskop Olaf om Hjælp i Norge. S. 759–773. 116. Kristian III begynder med større Kraft at drive paa sit Valg i Norge. Sender Klaus Bilde derhen som sin Underhandler. Vincentius Lunge vil have Kongens Erinde afgjort i Oslo, men Klaus Bilde vil have en Sammenkomst i Throndhjem med Erkebiskop Olaf. Flere af de søndenfjeldske Raadsmedlemmer følge ham did. S. 773–735. 117. Herremødet i Throndhjem. Nils Lykkes og Vincentius Lunges Drab, og de kongelige Sendemænds Fængsling. Erkebiskoppens Krigsforetagender mod Akershus og Bergen mislykkes. Han løslader sine Fanger og søger Udsoning med Kristian III. S. 785–797. 118. Overenskomst mellem Erkebiskop Olaf og de frigivne kongelige Sendemænd. Erkebiskoppen gjør Kong Kristian III Tilbud. Klaus Bilde underhandler i Danmark til Erkebiskoppens Fordeel. Esge Bildes og Erkebiskoppens indbyrdes Forhold i Norge; den