merske Keiser, – en forfængelig Stræben, der ganske naturlig maatte svække hans Riges sande Kraft og bringe det i Forviklinger med Tydskland, hvis Farlighed for Danmarks Nationalitet og Selvstændighed kun altfor snart viste sig.
Sverige havde tre unge, saagodt som sideordnede Styrere: Kong Birger Magnussøn og hans Brødre, Hertugerne Erik og Valdemar. Den svage Konge lededes ganske af sine Raadgivere blandt Sveriges Stormænd og af sin Dronning, den danske Konges Søster. Hans tvende ærgjerrige Brødre stræbte i Forening efter at gjøre hans kongelige Myndighed til en Skygge, eller vel endog fortrænge ham ganske fra den. Og under denne sig meer og meer udviklende Spending inden Kongeætten arbeidede de svenske Stormænd til samme Maal som de danske: Kongedømmets fuldkomne Ydmygelse under et Stormandsvælde, der paa een Gang i Kongens og Folkets Navn, men i Virkeligheden med Undertrykkelsen af begges lovlige Ret, kunde styre Riget og med det samme befordre sine Medlemmers personlige, egennyttige Hensigter. Nogle af dem troede at opnaa sit Maal ved at holde fast ved den svage Konges Sag, – Andre ved at understøtte de ærgjerrige Hertuger i deres oprørske Stræben. Et kongeligt og et hertugeligt Parti blandt Landets Store begyndte allerede at fremtræde, og en voldsom indre Splittelse truede Sveriges Fred.
Imidlertid havde de frodigt opblomstrende nordtydske frie Handelsstæder sit lurende, vindesyge Blik skarpt heftet paa hele Norden. De vogtede ufravendt paa de nordiske Rigers indre Splittelse og gjensidige Avindsyge, og paa deres Styresmænds Lidenskabelighed, Egennytte og Kortsynthed, for først umærkbart at trænge sig ind i de nordiske Handelsforhold, siden grundlægge et Kjøbmandsherredømme, og endelig, naar de havde befæstet sit Handelsaag paa de nordiske Landes Nakke, vel ogsaa, om Lykken var dem god, forandre dette til et Statsaag.
Og hvorledes var nu Norges ejendommelige Stilling under disse det øvrige Nordens Forholde? – Kong Haakon havde arvet efter sin Broder en Krig med Danmark. Denne fortsatte han nogenlunde heldigt, i det mindste uden Tab. Den afløstes snart ved Vaabenstilstande og Underhandlinger og Forlig, hvori Sverige stedse indblandedes, – Overeenskomster, som brødes ligesaasnart som de vare sluttede, og hvis hele Historie kun efterlader det Indtryk, at man fra alle Sider hyldede en underfundig, men derhos vaklende og kortsynet Statskunst. – Haakon havde videre arvet et spendt, næsten fiendtligt, Forhold til de nordtydske Handelsstæder. Dem betragtede han under sin hele Regjeringstid med mistænksomme Øine, og ved kloge Underhandlinger, i hvilke han stedse førte et bestemt og kraftigt Sprog, søgte han at hindre
