Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/118

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

sendte derfor i 1303, da Erkebiskop Nikolaus Allessøn af Upsal i Begyndelsen af Aaret besøgte Jamteland, den norske Prest Erlend Styrkarssøn paa sine Vegne til Mødes med ham; og en Overeenskomst blev nu mellem dem afsluttet, hvorved Tiendeudredelsen, Betalingen for de vigtigste prestelige Forretninger, Ydelserne til Biskoppen paa hans Visitatsreiser, Sognepresternes Skyldighed i forskjellige Retninger, Provstens Dommerpligter og mere lignende fastsattes. Denne Overeenskomst blev senere, 1305 den 31te Mai, stadfæstet af Kong Haakon ved et Brev udstedt i Tunsberg, dog kun midlertidigen, indtil Kongen kunde faa Tid til nøiagtigere at granske Jamternes Forestillinger og fatte Bestemmelser, der fyldestgjorde dem. Overeenskomsten blev dog, som det lader, saadan som den var, staaende ved Magt ikke alene i Kong Haakons Regjeringstid, men ogsaa længe efter hans Død[1].

Strax ovenpaa de nys ovenfor omtalte Kirkestridigheders Udjævning fulgte et næsten almindeligt Biskopsskifte i den norske Kirke. – Den skaalholtske Biskopsstol paa Island, der havde staaet ledig lige siden Arne Thorlakssøns Død i 1298, blev endelig i 1303 igjen besat med den Afdødes Søstersøn, Presten Arne Helgessøn, en Islænding af Anseelse og Dygtighed[2], samt derhos en fredeligsidet Mand, der ikke optog det gamle Stridsemne, for hvilket hans Forgjænger og Frænde længe saa haardnakket havde kjæmpet. At Skaalholts Biskopsstol saaledes i hele fem Aar stod ledig, var udentvivl for en stor Deel Følge af Striden i Nidaros mellem Erkebiskoppen og hans Kapitel, hvilke ved forenet Valg skulde besætte den.

Samme Aar 1303 døde den ovenfor ofte omtalte Biskop Arne af Stavanger[3]. I hans Sted valgtes af Kapitelet Ketil, ganske vist den samme Chorsbroder, som under Sagen mellem Biskop Arne og Kapitelet havde været dettes Fuldmægtig, og derved paadraget sig Ubehageligheder af Biskoppens Tilhængere. Ketil blev den 1ste Mai 1304 ved tvende stavangerske Chorsbrødre fremstillet for Erkebiskop Jørund i Bergen som Elcetus[4] og udentvivl strax efter indviet.

Ligeledes døde i 1303 Biskop Markus af Suderøerne og Biskop Eyvind af Oslo, den sidste i Slutningen af Aaret[5]. I Markus’s Sted kom en Allan af Galloway; i Eyvinds Sted valgtes Helge, forud Chorsbroder i Oslo, der blev indviet samtidig med Ketil af Stavanger om Sommeren 1304[6].

I 1304 døde Thorstein, Biskop af Hamar, til hvis Eftermand valgtes en vis Ingjald, Chorsbroder ved samme Kirke[7], og uden-

  1. Sv. Dipl. II. 694–696.
  2. Bp. Arnes S. c. 80; Bp. Laur. S. c. 16; Isl. Ann. 184.
  3. Isl. Ann. 182.
  4. N. Dipl. II. 63.
  5. Isl. Ann. 184; Sml. t. d. norske Hist. II. 180.
  6. Isl. Ann. 180, Sml. t. d. norske Hist. II. 181.
  7. N. Dipl. I. 94.