Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/111

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og suspederet fra sin Embedsmyndighed, og følgelig den Bansættelse, han under saadanne Omstændigheder havde udtalt over dem, for ugyldig. Han følte vistnok ogsaa selv det mislige i sin Stilling og Nødvendigheden af at udvirke Pavens kraftige Mellemkomst for at rede sig ud af den. Han gav sig tidlig i 1301 paa Reisen til Rom, men kom ikke længer end til Paris Her blev han syg, og lod, som det heder, ved Fuldmægtig sin Sag foredrage for Paven, medens han selv i Paris afventede Udfaldet. Dette skal have været til hans Fordeel – i det mindste maa han selv have foregivet noget saadant[1]; og ud paa Sommeren tiltraadte han Hjemreisen.

Chorsbrødrene havde imidlertid heller ikke siddet uvirksomme. Det gjaldt her om at møde Erkebiskoppens Tilstelninger ved Kurien i Tide, og i dette Øiemed havde de afsendt Jon Gudmundssøn Elg for at føre deres Sag. Da Jon kom til Brügge i Flandern, var Erkebiskop Jørund netop der paa sin Hjemreise. Erkebiskoppen har ganske naturlig frygtet Følgerne af Jons Nærværelse i Rom, og for at hindre den, tog han sin Tilflugt til det voldsomme og retskrænkende Middel, at lade Jon den 30te Juli 1301 gribe paa Gaden i Brügge og med Magt slæbe i Fængsel. Jon blev dog, da ingen bestemt Beskyldning var fremsat mod ham, den følgende Dag sat i Frihed, efterat han havde stillet Borgen for at ville møde for Retten. Men da han den 1ste August, i Følge med Provsten til St. Marie Kirke i Brügge, gik til Erkebiskoppens Herberge for at spørge om Grunden til sin Fængsling, holdt Erkebiskoppen Huset lukket og negtede at give noget Svar paa hans Forespørgsel. Derimod henvendte Erkebiskoppen sig den 3die August med en Skrivelse til Officialen for Biskopsdømmet Tournai, under hvilket Brügge henhørte, og bad, at han vilde befale Dekanen af Brügge at sætte Jon Elg fast eller idetmindste sikkre sig hans Person. Som Grund angav kun Erkebiskoppen, at Jon i Biskopsdømmet Tournai havde begaaet visse Forbrydelser, hvorom Officialen senere skulde blive underrettet. Han ønskede nu Jon fastholdt, indtil Officialen med det Første selv kom til Brügge, forat da Erkebiskoppen for hans Domstol kunde faa Ret over den Anklagede.

Officialen, som udentvivl fandt Erkebiskoppens Færd noget mistænkelig, sendte strax (4de August) hans Brev til Dekanen af Brügge og paalagde denne at gjøre sig nøie bekjendt med dets Inhold, og saafremt han havde Sikkerhed for, at Jon storligen havde forbrudt sig der i Biskopsdømmet, da opfylde Erkebiskoppens Forlangende. I Kraft af dette Paalæg gik Dekanen til Erkebiskoppen og tilkaldte ogsaa Jon Elg. Erkebiskoppen maatte nu rykke frem med sin Beskyld-

  1. Bp. Laurentius’s S. c. 12, jfrt. m. Isl. Ann. 180.