Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/11

Andet Binds Indhold.

Tredie Tidsrum.

Hierarchiets senere store Kamp mod Kongedømmet. Den hierarchiske Kirkeordens bedste Tid i Norge. 1263–1350.

49. Magnus Haakonssøn Norges Konge. Haakon ellevte og Jon Raude tolfte Erkebiskop. Kong Magnus’s Lovforbedring fornyer Spendingen mellem Kongedømmet og Kirken. S. 1–12. 50. Forholdene paa Island. Biskop Arne Thorlakssøn af Skaalholt. S. 12–17. 51. Provinsialconcilium og Høvdingemøde i Bergen 1273. En Overenskomst mellem Kirken og Staten sluttet, men ikke stadfæstet. S. 17–23. 52. Stemningen i Norge og paa Island i Anledning af Overenskomsten til Bergen. Ny Overenskomst til Tunsberg 1277. Kongens Indrømmelser. S. 24–30. 53. Erkebiskop Jons Virksomhed i Kong Magnus’s sidste Regjeringsaar. Kong Magnus Haakonssøns Død. S. 30–34. 54. Erik Magnussøn bliver Konge. Provinsialconcilium i Bergen 1280. Strid mellem Kongens Raadgivere og Erkebiskop Jon. Dennes Landflygtighed og Død. S. 34–45. 55. Nidaros’s Erkestol staar længe ledig. Flere forgjæves Forsøg paa at saa den besat. Jørund trettende Erkebiskop, S. 40–53. 56. Kirkens Kamp paa Island under Biskop Arnes Ledning. S. 53–58. 57. Erkebiskop Jørunds første Embedsvirksomhed. Hans Hevnforsøg mod Erkebiskop Jons Forfølgere lykkes ikke ret. Striden mellem Kirke og Kongedømme hendør. Provinsialconcilium i Nidaros 1290. S. 59–68. 58. Tvistigheder inden den norske Kirkes eget Omraade. Strid mellem Chorsbrødrene og Prædikebrødrene i Bergen, og mellem Chorsbrødrene og Minoriterne i Oslo. Strid mellem Erkebiskop Jørund og hans Kapitel. Foreningen til Tautra. Den skaalholtske Biskop Arnes seneste Virksomhed og Død. S. 68–69. 59. Strid mellem Biskop Arne af Stavanger og hans Kapitel. Striden i Nidaros mellem Erkebiskop Jørund og Kapitelet opblusser paany. Kong Erik Magnussøns Død. S. 83–91. 60. Haakon Magnussøn bliver Norges Konge. Kirkestriden i Stavanger og Nidaros ender. S. 91–103. 61. Jamtelændingernes Kirkeforhold. Biskopsskifter. Provinsialconcilium i Oslo 1306. S. 103–108. 62. Norges ydre og indre Statsforhold, da Haakon blev Konge. Hans Arvefølge- og Formynderstyrelseslov. Han trolover sin Datter Ingebjørg med Hertug Erik af Sverige. Dennes Indblanding i Norges Statssager og Forbindelse med Rigets geistlige og verdslige Stormænd. S. 108-116. 63. Kong Haakon møder og kuer det opstræbende Stormandsvælde. Hans Foranstaltninger i den Henseende, vedrørende baade den verdslige og den geistlige Styrelse. En kongelig Kapelgeistlighed dannes. S. 116–124. 64. Brud mellem Kong Haakon og Hertug Erik. Spending mellem Kongen og Erkebiskop Jørund. Dennes seneste Leveaar og Død. S. 124–132. 65. Eilif Arnessøn valgt til fjortende Erkebiskop. Biskop Arne Sigurdssøn af Bergen, hans Virksomhed og Strid med Tydskerne i Bergen. S. 132–145. 66. Biskop Arne Sigurdssøns Tvist med Erkestolen angaaende Besættelsen af Færøernes Biskopsstol samt hans Angreb paa Kapelmagisterens Embedsmyndighed. S. 145–153. 67. Erkebiskoppens Jarlsverdighed ophæves. Concilium i Vienne. Erkebiskop Eilif indvies. Strid mellem ham og Biskop Arne af Bergen om Inddrivelsen af Palliehjælpen. S. 153–165. 68. Pavelig Pengekrav paa den norske Geistlighed. Provinsialconcilium i denne Anledning i Nidaros. Kongens Omsorg for Finnerne. Biskopsskifter i Norge. Nye Pengekrav fra den pavelige Kurie. S. 165–174. 69. Kong Haakons stadige Opmærksomhed paa Geistligheden og de kirkelige Forhold. S. 174–180. 70. Norges Statsforhold i den senere Halvdeel af Haakons Kongedømme. Kongens Død. S. 180–192. 71. Magnus Erikssøn bliver Norges og tillige Sveriges Konge. Det norske Styrelsesraad. Hertuginde Ingebjørgs Indflydelse. S. 192–195. 72. Tvist mellem Biskop Audfinn i Bergen og den kon-