findes nemlig at have forladt Nidaros paa samme Tid som Kongen, eller i al Fald ikke meget længe efter; thi i Midten af November Maaned var han i Oslo. Det er rimeligt, at han har fulgt Kongen paa dennes Reise syd efter til Bergen, hvor Haakon findes at have været i Slutningen af August Maaned (23de-28de August), at der Biskop Narve har slaaet sig i Kongens Følge, da denne drog længer syd efter, at ogsaa Biskop Arne af Stavanger senere er kommen til, og at nu alle disse Biskopper ere dragne med Kongen til Oslo, hvor han findes at være ankommen for 24de November[1]. I ethvert Fald er det vist, at Erkebiskoppen og de to nævnte Biskopper i den første Halvdeel af November vare samlede i Oslo med Biskopperne af Oslo og Hamar. Alle Norges Biskopper vare saaledes samtidigen der tilstede, efter al Sandsynlighed nærmest i Anledning af Haakons Antagelse til Konge i den sydøstlige Deel af Riget.
Under denne Sammenkomst blev Sagen mellem den stavangerske Biskop og hans Kapitel atter bragt paa Bane. De delegerede Dommeres Brev af 19de Juni næst forud var blevet Biskoppen forkyndt af de tilnævnte Executorer i hans Gaard i Stavanger den 3die September i flere Klerkers og Lægmænds (blandt de sidste Lagmandens, Sigurd af Randes) Nærværelse[2]; og samme Dag stevnede Kongen fra Hvitingsøerne ti af Biskoppens Tilhængere til at møde for sig een Maaned efter Stevningens Forkyndelse og staa til Rette, fordi de havde siddet de pavelige Dommeres og Kongens tidligere Breve overhørige[3]. Det maatte nu blive Biskop Arne tydeligt, at ikke alene Dommerne, men ogsaa Kongen var bestemt paa at gribe Sagen an med Alvor, og dette har bevæget ham til at indfinde sig i Oslo. Her optraadte, som det lader, Erkebiskoppen og Biskop Narve af Bergen, muligen paa Kongens Opfordring, der har villet have en Ende paa den langvarige Strid, hvori ogsaa den verdslige Magt var bleven paakaldet, som Meglere mellem Parterne, og udvirkede, at disse formeligen underkastede sin Sag de delegerede Dommeres Afgjørelse med høitidelig Forpligtelse til at holde sig denne efterrettelig under Straf af en Bod paa 20 Pund Sterling for Overtræderne. Dette Compromis, som det benævnes, blev indgaaet den 13de November 1299 og forkyndt ved et aabent Brev udstedt af Erkebiskoppen og Biskop Narve[4]. Herved var altsaa Biskop Arne den tidligere Udflugt afskaaren, at han ikke erkjendte Dommernes Berettigelse, da han ikke havde givet sit Samtykke til deres Udnævnelse. Ifølge dette Compromis afsagde nu Biskop Eyvind af Oslo og Abbed Baard (Biskop Thorstein af Hamar var forhindret fra at møde) den næstfølgende 1ste December en ny
