Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/106

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

virksom Deel i Statsstyrelsen, og det udentvivl ikke alene som næsten selvstændig Styrer i den Deel af Riget, der var henlagt til hans Hertugdømme, men ogsaa som Kongens stadige Raadgiver, og man kan næsten sige Medstyrer, i alle Kongedømmets almindelige Anliggender. Da det af Alt maa sluttes, at Haakon i Kraft og Karakterfasthed har staaet langt over sin Broder, er det høist sandsynligt, at han, fra den Tid han kom til sine myndige Aar, stedse har øvet stor Indflydelse paa Kong Erik, med hvem han uafbrudt synes at have levet i den bedste Forstaaelse.

Haakons Arveret var efter Loven uomtvistelig og lader heller ikke til at have mødt nogen Modstand. Han blev tagen til Konge i Midten af August Maaned 1299, fra hvilken Tid han findes at have regnet sit Kongedømmes Aar. Efter al Sandsynlighed er dette skeet paa St. Laurentii Dag den 10de August, paa Ørething i Nidaros; og troligen er han samme Dag bleven kronet i Christkirken af Erkebiskop Jørund[1]. Er denne Formodning om Stedet for Haakons Antagelse til Konge og Tiden for hans Kroning rigtig, saa er det rimeligt, at han har hastet med den sidste Ceremoni, for at ikke senere Indtrædelsen af Interdiktet over Erkebiskoppen ifølge Dommen af 10de Juni næst forud skulde lægge Hindringer i Veien. Nu var det vel ogsaa Erkebiskoppen, i den mislige Stilling, hvori han befandt sig, om at gjøre at vinde den nye Konges Gunst, og derfor har han neppe fra sin Side gjort nogen Vanskelighed med Hensyn til Kroningsed eller andet lignende.

I hvordan nu end dette er, saa findes udtrykkelig fortalt, at Kong Haakon under sit Ophold i Nidaros i Anledning af Kroningen fik istand et Slags Forlig mellem Erkebiskoppen og hans Kapitel[2], hvilket vel ogsaa, om end blot for Øieblikket og for et Syns Skyld, maatte til, for at Kroningen med fuld Høitidelighed kunde udføres. Forliget, heder det, stod dog ikke længer ved Magt end til Kongen havde forladt Byen, da den gamle Trætte igjen udbrød[3]. Spørgsmaal er alligevel, om dette er skeet saa ganske strax. Erkebiskoppen

  1. Rigtignok angives i yngre Annaler den 1ste November (Allehelgens Dag) 1299 for hans Kroningsdag, hvorimod de ældre Kilder ikke nævne Dagen. Det har imidlertid store Vanskeligheder at forene hans Ophold i Nidaros paa den Tid – og i Nidaros samstemme alle Kilder om at Kroningen er foregaaen – med Dateringsstedet for flere af hans i dette samme Aar udstedte Breve. Se Isl. Ann. 174, Bp. Laur. S. c. 12, jfrt. m. Kongens Breve af 1299 og 1300, der lade os see ham i Bergen 23–28 August, i Hvitingsøerne udenfor Stavangerfjord den 3die September, i Oslo den 24de November og paa Oplandene i Gudbrandsdalen i Februar 1300. Er muligen en gammel Læsefeil i en Annal af en Forkortning (allraheilagra messo f. á Laurentius messo) Aarsagen?
  2. Bp. Laur. S. c. 13.
  3. Bp. Laur. S. Ssts.