Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/101

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

mund. Den lød paa, at Biskoppen for sin Gjenstridighed skulde bøde Kapitelet dets Omkostninger med en bestemt Sum (15 Mark gangbar Mynt) og igjen sætte det i Besiddelse af Alt, hvad han havde berøvet det, forsaavidt Sagen derom dreiede sig; ogsaa Ingemund frifandtes for Biskoppens Beskyldninger og Ban og skulde have tilbage hvad der var ham berøvet. En Forklaring over den hele Rettergang blev Paven tilstillet, og det blev tre Sogneprester, Thorkel af Kinsarvik af Bergens Biskopsdømme, samt Baard af Øgvaldsnes og Erik af Gond af Stavangers Biskopsdømme, paalagt at drage til Stavanger, der sammenkalde Klerker og Lægfolk, forelæse og forklare Dommen, og erklære alle dem bansætte, som i Anledning af denne Sag tilføiede eller lode tilføie Kapitelet eller Ingemund nogen Vold. Disse Prester skulde og paaminde Biskop Arne om at holde sig Dommen efterrettelig under Straf af Suspension fra det biskoppelige Embede[1].

En endelig Dom var nu faldet i denne forargelige Sag. Men at faa sat Dommen i Udøvelse, mødte igjen ikke faa Vanskeligheder, helst da Dommerne i ægte canonisk Aand synes saalænge som muligt hertil at have villet benytte Kirkens egne Midler alene uden at paakalde den verdslige Magts Indskriden, – en Fremgangsmaade som naturligviis ganske faldt i den myndige og hierarchisksindede Pave Bonifacius’s Smag. Dommerne havde beskikket de tre ovennævnte Sogneprester til Executorer paa sine Vegne, og disse skrede virkelig ind med Kirkens Vaaben for at fremtvinge Dommens Iverksættelse i alle dens Punkter og revse de Modvillige. Flere Excommunicationer bleve udtalte over Prester, der havde været Biskoppens Haandlangere i hans Voldsomheder, eller af ham vare indsatte i Chorsbrødrenes Præbendekald og nu ikke vilde vige. Men disse mødte med Appeller og vedbleve imidlertid at forrette sit prestelige Embede, som man troede, med Biskoppens Tilladelse, ja vel endog ifølge hans Befaling[2]. Chorsbroderen Ketil, som var blandt Kapitelets Fuldmægtige i Oslo, blev, rimeligviis paa Biskoppens hemmelige Anstiftelse, krænket ved allehaande Beskyldninger og forfulgt af en Prest i Biskopsdømmet, Arne med Tilnavnet Cuculla, saaledes at han maatte klage for Paven, der under 22de November 1298 paalagde Abbed Erik af St. Michaels Kloster i Bergen at dømme imellem dem[3]. Da nu desuden Biskoppen selv ifølge Executorernes Indberetning ikke alene sad Dommen overhørig, men endog øvede nye Forurettelser mod Kapitelet og Ingemund, saa

  1. Fire Breve, alle af 13de Juni, Dipl. A. M. II. 214–223, og desuden med Hensyn til Ingemund Brev af 12te September s. A., hvori Dommen for hans Vedkommende af 13de Juni indeholdes, Ssts. 226–229.
  2. Breve af 12te og 13de September 1298, Dipl. A. M. II. 226–229.
  3. Dipl. A. M. II. 232.