Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/94

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
80
Første Tidsrum.

den blev politisk i Stedet for religiøs. Hans første Øiemed, at christne Folket, maatte for Øieblikket opgives. Hans Foretagende mod Fylkeskongerne og disses Skjebne vakte nemlig i den første Stund en saadan Rørelse af Uvillie i Oplændingernes Sind, at Kongen med den ringe væbnede Magt, hvoraf han var omgiven, ikke trøstede sig til at fare videre over denne Deel af Landet[1]. Han drog derfor over Hadeland og Ringerike igjen tilbage til Viken, hvor de vigtige Underhandlinger med Sverige endnu opholdt ham i længere Tid og for største Delen optog hans Opmærksomhed. Omsider toge disse langvarige Underhandlinger en Ende dermed, at Olaf Sveakonge i 1019 af sit Folk blev tvungen til at tage sin unge Søn, Ønund Jakob, til Medkonge, og til at slutte en stadig Fred med Norge, hvorved dette Rige fik sin gamle Grændse imod Sverige ved Gautelven bekræftet, og den svenske Konge opgav alle sine Fordringer paa de Dele af Norge, som efter Svolder-Slaget vare ham tilfaldne.

Kong Olaf havde nu i over tre Aar opholdt sig i det sydlige Norge, og det var paa Tide, at han atter engang besøgte det nordlige, hvor ogsaa hans Nærværelse vel kunde tiltrænges, især for Christendommens Skyld. Han drog derfor ud paa Sommeren 1019 søveis til Throndhjem og tog der sit Vintersæde i Nidaros. .Han begyndte strax at undersøge Christendommens Tilstand i den nordligste Deel af sit Rige og erfarede paa sine Efterspørgsler, at Christendommen slet ikke blev overholdt paa Haalogaland, og at det desuden stod ilde til med den baade i Naumdal og endogsaa i det Indre af Throndhjem. Kongen drog derfor om Vaaren 1020 med 5 Skibe nord efter. Først besøgte han Naumdølafylke, thingede her med Bønderne og lod overalt, der som andensteds, Christendomsloven forkynde og paasaa med sin sedvanlige upartiske Strenghed, at den blev antagen og dens Overholdelse sikkret. Derfra begav han sig til Haalogaland, hvor de mægtige Høvdinger Haarek af Thiøtta og Thorer Hund i Bjarkø gik ham til Haande og bleve hans Lendermænd. Han gjennemfor hele Landet, indfandt sig paa hvert Thing, og aflod ikke før alt Folket der var christnet. Han dvælede paa Haalogaland største Delen af Sommeren og kom først mod Høsten tilbage til Nidaros, hvor han beredte sig Vintersæde ogsaa for den følgende Vinter[2].

Paa denne Tid indtraf Uaar i Throndhjem og endmere længer nord paa, hvor Kornmangelen især var trykkende. Nu fortaltes det Kongen, at Indthrønderne ved Vinternat (i Midten af Oktober) havde holdt talrigt besøgte Gjestebud og Drikkelag, i hvilke alle Mindeskaalerne signedes til Aserne efter hedensk Skik. Det blev og sagt, at Nød og Heste vare blevne slagtede og Blot øvet, idet man havde

  1. Sn. Ol. H. S. c. 120.
  2. Sn. Ol. H. S. c. 110–112.