Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/68

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
54
Første Tidsrum.

og havde fulgt Kongen til Norge. Thangbrand var en i mange Maader høist verdsligsindet Mand, sterk, vaabenfærdig, stridbar og heftig, men ivrig for Christendommen og veltalende. Kongen havde, som før sagt, sat ham til at forestaa den nyreiste Kirke paa Moster. Her bortødslede han dog snart Kirkens Gods og for frem med Haardhed mod sine Undergivne. Kongen kaldte ham derfor bort fra dette Hverv, irettesatte ham strengt for hans Fremfærd og bød ham nu til et Slags Udsoning at drage til Island for der at forkynde Christendommen. Olaf, som nu engang havde sat sig i Hovedet, hvis ei mildere Midler lode sig anvende, at tvinge Islændingerne til Omvendelse, tænkte sig vel, at den voldsomme og stridbare Thangbrand her kunde være Manden til at virke med Kraft; og han sendte ham om Sommeren 997 til Island med et anseligt Følge baade af Klerker og Lægmænd.

Thangbrand landede ved Islands Østkyst. Da Bønderne spurgte Hensigten med hans Komme, vilde ingen hjælpe ham eller vise ham nogen Gjestfrihed. Høvdingen Hall paa Thvaattaa paa Østlandet tog sig endelig af ham og gav ham og hans Mænd Vinterophold hos sig. Ved at see de christne Religionsskikke blev Hall saa indtagen i den Tro, som Thangbrand forkyndte, at han med sit Husfolk modtog Daaben. Om Sommeren 998 fulgte Hall Thangbrand til Althinget, hvor enkelte Høvdinger fra forskjellige Kanter af Landet antoge Christendommen, og blandt dem Gissur Hvite i Skaalholt og dennes Svigersøn Hjalte Skjeggessøn, hvilke begge regnede sig i Frændskab med Kong Olaf. Alt dette var vigtige Fremskridt. Men i det Hele var dog Thangbrands vilde Heftighed kun lidet skikket til at skaffe Christendommen ret Indgang hos Folket. Han dræbte to Skalde, som havde gjort Nidviser om ham; og Hedningerne paa sin Side ansaa det som Tegn paa Asernes hevnende Kraft, at Stormen knuste det Skib, paa hvilket Thangbrand om Høsten agtede sig tilbage til Norge. Han maatte nu mod sin Villie forlænge sit Ophold paa Island, hvor Forbittrelsen mellem det hedenske og det christne Parti imidlertid tiltog, da det sidste kun lidet Baand lagde paa sin Iver. Paa næste Aars Althing (999) var Hjalte saa dristig, at han i en Vise aabenlyst spottede Odin og Freya. Men herfor fik den ivrige Hedning, Goden Runolf Ulfssøn, ham ved Vaabenmagt dømt fredløs. Hjalte kunde nu ej blive paa Island men drog i Følge med Gissur Hvite om Sommeren til Norge, hvor de traf Kong Olaf i Throndhjem efter hans Tilbagekomst fra Haalogaland, og bleve af ham som Frænder og Christne vel modtagne. Strax efter kom ogsaa Thangbrand tilbage fra Island og klagede bittert for Kongen over Islændingernes Gjenstridighed. Hans Færd havde vistnok ikke været ganske