Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/66

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
52
Første Tidsrum.

deels af hver enkelt i hans Godord, deels af samtlige til eet Heredsthing hørende i deres fælles Thingkreds eller Thinglag (þing). Dette er Grundtrækkene af den Statsforfatning, som de paa Island bosatte Nordmænd gave sig efter Forbillede af hvad der gjaldt i Norge, medens Fylkesforfatningen endnu var i fuld Kraft, upaavirket af Kongedømmet og især Enekongedømmet, som Harald Haarfager grundlagde det. Ligesom i Norge, under Fylkesforfatningen Herserne (senere kaldte Lendermænd) vare Samfundsordenens Grundstøtter, saaledes paa Island: Goderne; hist var det Navn, der antydede den verdslige Myndighed (Hærførerens) forherskende, her derimod det, der antydede den prestelige (Tempelforstanderens).

Da Nordmændene først kom til Island, fandt de efter Sagaernes Vidnesbyrd Spor af Christne, som der tidligere havde boet. Af andre Kilder hente vi den Oplysning, at disse vare Munke fra Irland, som, maaskee af Lyst til et ret afsondret Eneboerliv, eller uvilkaarligen drevne derhen paa Søreise, vare komne til den fjærne Ø imod Slutningen af det 8de Aarhundrede, men igjen efter et ganske kort Ophold havde forladt den[1]. Blandt de norske Nybyggere fandtes ogsaa enkelte, der nærmest forud havde havt Tilhold paa Suderøerne og der havde antaget Christendommen. Men ingen af disse Omstændigheder havde synlige Følger til Christendommens Fremme. Hvad de meget faa christne Nybyggere angaar, da levede de uforstyrrede af Asatroens Tilhængere, men ogsaa uden at vise nogen Virksomhed for Christendommens videre Udbredelse. Deres Efterkommere faldt for det meste tilbage til Hedendommen.

Den første som gjorde Forsøg paa at omvende sine Landsmænd var Thorvald Kodranssøn fra Vatsdalen i Islands nordre Fjerding. Som Yngling havde Thorvald faret paa Hærtog og havde vundet et Navn ved Tapperhed og Ædelmod. Han gjorde paa sine Tog Bekjendtskab med en ædelsindet og gudfrygtig saxisk Biskop, Fredrik, og blev af ham døbt. Derpaa overtalte han Fredrik til at følge ham til Island (981), for der at forkynde Christendommen. Thorvald og Fredrik gjennemreiste Landet og omvendte Mange. Paa enkelte Steder bleve endog Kirker byggede. Opmuntret ved denne Fremgang forkyndte endelig den djærve Thorvald Christendommen paa selve Althinget. Men nu reiste Hedningerne sig mod ham. Da man digtede Nidviser om ham, dræbte han i uoverlagt Heftighed to af sine Modstandere og blev dømt fredløs. Han og Fredrik forlode da igjen (986) Island, og Thorvald endte efter vidtløftige Vandringer, der gave ham Tilnavnet Vidførle (den vidtfarende) sit Liv fjærnt fra sit Fædreneland i et Kloster i Østen.

  1. Munch. I. 1. 447.